TekSam årsdag 2017

Dato og Tidspunkt:

tirsdag d. 03/10.

08:30 - 16:00

Sted:

Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Email:


Vi har nu atter fornøjelsen af at invitere medlemmerne af samarbejdsudvalgene til TekSam årsdag under temaet ”Kompetencer, konkurrencekraft og trivsel”.  Årsdagen finder sted:

 

Tirsdag den 3. oktober 2017

i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. 



Evnen til at iværksætte de rigtige forandringer, der forener produktivitet, innovation og medarbejdertrivsel er afgørende, og forudsætter gode rammer for læring og et effektivt samarbejde om at tilegne sig viden, uddannelse og kompetencer, der matcher morgendagens behov. På TekSam Årsdag 2017 har vi derfor valgt at sætte særligt fokus på betydningen af uddannelses og kompetenceudvikling i udviklingen af stærke, innovative virksomheder med glade og tilfredse medarbejdere.

Til at inspirere os har vi samlet nogle af landets førende forskere og praktikere, som alle vil give deres bud på, hvordan man skaber sammenhæng mellem kompetenceudvikling, udvikling af virksomhederne og medarbejdernes trivsel og motivation.

Årsdagen er finansieret af Industriens Uddannelses- og Samarbejdfond og det er derfor gratis at deltage. Grundet tidligere års store interesse for at deltage vil de 800 pladser blive besat efter princippet først til mølle. Tilmeldingen er bindende.

Vi håber, at denne invitation har vakt jeres interesse, og vi glæder os til at se jer i Odense.

 

Program og oplysninger om tilmelding finder du her, den elektroniske tilmelding finder du her, du er sikker på at være tilmeldt når du har modtaget en kvittering pr.Email

 

Hele jeres SU er velkommen til at deltage. Hvis kun enkelte SU-medlemmer deltager, er det vigtigt, at såvel ledelse som medarbejdere er repræsenteret.

 

 

 

Relevante dokumenter