Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samarbejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter. Grundlaget
for succes er ofte den decentrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.
DI og CO-industri er på den baggrund enige om at gennemføre et samarbejdsprojekt, der skal styrke tillidsrepræsentantfunktionen og derigennem det lokale samarbejde. Projektet gennemføres i regi af TEKSAM.
Aftalen blev indgået som led i overenskomstfornyelsen i 2007, læs protokollat.
I overenskomsterne mellem DI og Fødevareforbundet NNF er der indgået en tilsvarende aftale, og det indebærer, at nyvalgte tillidsrepræsentanter fra disse overenskomster også indgår i den fælles uddannelse.