TekSams konsulenttjeneste - en hjælp til samarbejdsudvalget

TekSams konsulenttjeneste rådgiver og bistår virksomhedernes samarbejdsudvalg i forhold til konkrete ønsker og behov, der er i de enkelte samarbejdsudvalg.

Konsulenttjenestens bistand til samarbejdsudvalgene ligger typisk inden for disse temaer:

 

- Bistand til oprettelse af samarbejdsudvalg

- Inspiration til arbejdet i samarbejdsudvalget

- Seminar eller temadag for samarbejdsudvalget

- Indsats inden for det psykiske arbejdsmiljø

 

 

 

 

 

 

 

Minimize

Alt efter behov og ønsker i den enkelte virksomhed kombinerer konsulenttjenesten de enkelte temaer, så samarbejdsudvalgets behov bliver imødekommet. Konsulenttjenesten rådgiver virksomhedernes samarbejdsudvalg inden for de arbejdsopgaver, der er beskrevet i Samarbejdsaftalen - samt i de emnefelter, der er beskrevet under temaer

De nærmere behov bliver ofte drøftet på et formøde mellem SU’s formand og næstformand (eventuelt suppleret med andre relevante deltagere) samt TekSams konsulenter.

Konsulenterne optræder altid parvis, en fra DI og en fra CO-industri. Bistanden er vederlagsfri for virksomheden, da den er kontingentfinansieret.

Kontakt TekSam hvis I har spørgsmål eller konkrete ønsker.

 

Bistand til oprettelse af SU

Konsulenterne sikrer sig, at det nye samarbejdsudvalg - eller den arbejdsgruppe som forbereder oprettelse af udvalget - har et grundlæggende kendskab til Samarbejdsaftalen, det daglige samarbejde, samarbejdet i samarbejdsudvalget samt den fælles interesse for medarbejdere og ledelse for at fremme trivsel og produktivitet overalt i virksomheden.

 

Medlemmerne af det nye SU vil på møde få en inspirationsmappe med Samarbejdsaftalen, TekSam pjecer og Idéblade fra Samarbejdsnævnet.

Minimize

På mødet vil alle de konkrete spørgsmål blive afklaret. Det kan være spørgsmål om valgbarhed, antal medlemmer i det nye samarbejdsudvalg, procedure i forbindelse med valghandlingen (indkaldelse af kandidater, valgperiodens længde osv.), repræsentation af særlige grupper (eksempelvis ingeniører, akademikere).

 

I forhold til arbejdsopgaver for det nye SU spørger konsulenterne ind til mulige udfordringer, f.eks. sygefravær, konkurrencesituation, LEAN, outsourcing m.v.

 
 

Inspiration til arbejdet i SU

Baggrunden for denne type opgaver er ofte, at der er kommet en del nye medlemmer i udvalget. Konsulenterne gennemgår derfor typisk de samme emner som ved oprettelse af et nyt samarbejdsudvalg.

Mødet indledes ofte med en dialog om, hvilke opgaver samarbejdsudvalget beskæftiger sig med. Hvis det er oplevelsen, at SU bruger tiden på at diskutere banale problemer fra dagligdagen (som parkeringsforhold, huller i hegnet og brug af opslagstavler med mere) bliver mødet også brugt til at motivere SU til at tage udgangspunkt i den fælles interesse at arbejde for øget trivsel og produktivitet.

 

Mange velfungerende samarbejdsudvalg bruger også konsulenttjenesten til sådanne inspirationsmøder for at sikre sig, at nye medlemmer af udvalget får indsigt i Samarbejdsaftalen og inspiration til arbejdet i SU.

 

Seminar for samarbejdsudvalget

TekSams konsulenter kan også stå for et seminar - eller en temadag - for samarbejdsudvalget. Arrangementet varer typisk en dag, og det holdes normalt ude i virksomheden.

Baggrunden for et seminar eller en temadag kan være mange: ønsket om at få rystet SU sammen, styrke den gensidige tillid mellem medlemmer, kombineret med et behov for hjælp til at få formuleret handleplaner og indsatsområder.

Programmet for et seminar forberedes altid på et formøde mellem SU's formand og næstformand (og andre relevante SU-medlemmer), således at programmet tilpasses de behov og ønsker, som man har i virksomhedens samarbejdsudvalg.

Et program kan se sådan ud

Programmet kan også rumme en mere grundig gennemgang af Samarbejdsaftalen, andre konkrete emner som eksempelvis "Information fra SU og SU's rolle i virksomheden", bistand til formulering af handleplaner. 

Til top 


 

 


Arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

TekSam bistår også virksomhedernes samarbejdsudvalg i arbejdet med trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Udgangspunktet for TekSams indsats på dette område er organisationernes

"Aftale om trivsel på arbejdet og et godt psykisk arbejdsmiljø"

Aftalen har overtaget Arbejdstilsynets forpligtelser i forhold til indsatsen mod mobning og chikane. Derfor kan man kontakte TekSam anonymt vedrørende mobning og seksuel chikane.

TekSams primære indsats ved disse opgaver er at facilitere den proces, hvor SU arbejder med at afdække de mulige indsatsområder, formulere og gennemføre handleplaner. Indledningsvis skal der skabes et billede af det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. 

Som led i denne bistand til virksomhedens samarbejdsudvalg kan TekSams konsulenter bruge Tredækker spørgeskemaundersøgelsen fra NFA, det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Alle TekSams konsulenter er uddannet i at anvende undersøgelsen.

I andre situationer er det mere hensigtsmæssigt at bruge den såkaldte Dialogmodel, hvor samarbejdsudvalget er i løbende dialog med medarbejderne i virksomheden.

 

 

 

Minimize

Top