Foto: Victoria Mørck Madsen
Af Ingrid Pedersen
Det er uklart, hvor længe DSB har haft en nultolerance overfor mobning og krænkende handlinger. Men det er i mange år, og selvom nultolerancen har været nedskrevet i virksomheden i mange år, er det imidlertid ikke nemme sager at have med at gøre.
Både tillidsrepræsentant i værkstedet, elektromekaniker Ole Andersen, tidligere fællestillidsrepræsentant og nu formand for FO Jernbanedrift Jens Chr. Kjeldsen og HR-konsulent Natacha Hulkvist Ostenfeld fortæller, at krænkelsessager mellem kolleger ofte er vanskelige og belastende.
-Lortesager, siger Jens Kjeldsen bramfrit.
Mod en ny kultur
De er enige om, at meget ofte er den, der beskyldes for at krænke andre, slet ikke bevidst om, at han/hun har krænket nogen.
-Der er jo ikke tale om onde mennesker, siger Natacha Hulkvist Ostenfeld og sammenligner vejen mod en kultur, hvor man ikke bruger seksuelt krænkende – eller andre krænkende bemærkninger og udtryk, som kollegerne føler sig generet af, med den kulturændringer, der har gjort det indlysende, at man ikke ryger og drikker på arbejdspladsen.
DSB har haft en politik mod krænkende adfærd så længe, at selv ikke Jens Kjeldsen, der har haft 40-års jubilæum, kan huske, hvordan den er opstået.
-Men det er uden tvivl i Hovedsamarbejdsudvalget, siger han. Og politikken bliver jævnligt justeret – senest i forbindelse med MeToo-bølgen. Både han og Natacha Hulkvist Ostenfeld siger, at der ingen tvivl hersker om, at DSB som virksomhed ikke tolererer krænkelser.
Det er vigtigt at have retningslinjer for, hvad man gør, når der opstår klager eller mistanke om krænkende adfærd. Men alle tre siger også, at det er svære sager som kræver en god sagsbehandling. De er alle tre enige om, at det selvfølgelig er bedst, hvis en sag bliver løst på lavest mulige niveau, men hvis det er nødvendigt, skal den løses i HR-afdelingen i samarbejde med de relevante faglige forbund. Værkstedsområdet, som er Jens Kjeldsen og Ole Andersens domæne, har gennem tiden haft få sager. Et vanskeligt område er i selve togene, hvor togførerne ikke så sjældent bliver udsat for chikane fra passagerernes side. De er uddannet i konflikthåndtering, så ofte løser de selv en passagers udadreagerende opførsel.
Vi skal til bunds
-Politikken er, at vi skal til bunds i sagerne og få dem ordentligt undersøgt, siger Jens Kjeldsen.
-Det kan være svært at sige fra, fordi vi vil jo alle sammen gerne passe ind i kollegagruppen og være en del af fællesskabet, siger Ole Andersen.
I den type sager, hvor der er tale om et ulige magtforhold – fx en leder og en medarbejder, er det skærpende. Men i alle sager er det afgørende, at man afdækker begge parters side af forløbet.
Hvis der er tale om en konflikt mellem to kolleger fra samme fagforening, er det ikke deres tillidsrepræsentant, der skal løse konflikten. Det er for svært, så derfor kommer tillidsfolk fra andre afdelinger af FO Jernbanedrift til hjælp eller en fra de respektives afdeling.
-Det er afgørende for DSB, at krænkelsessager bliver undersøgt til bunds, siger Natacha Hulkvist Ostenfeld.
Hun understreger også, at det langt fra altid er løsningen med ansættelsesretlige konsekvenser i krænkelsessager. I stedet kan man forsøge at mægle mellem de implicerede parter eller se om man kan rykke rundt, så parterne, der er i konflikt med hinanden, ikke skal arbejde tæt sammen.
-Sager kan ligge i spektret mellem at være grove og mindre grove, men er altid alvorlige for de implicerede parter. Derfor er DSB meget optaget af at forebygge.
Hornfisken, Vaskebjørnen og Tykke
Øgenavne, som Jens Kjeldsen fastholder, er kærligt ment, kan godt være sårende. Selv var han under sin tidlige tid som håndværker på værkstedet kendt som Vaskebjørnen, fordi han havde en vane at gnide sig med sine sorte hænder i panden og ansigtet, så han fik udseende som den amerikanske bjørneart.
-Engang fik vi en ny kollega, som arbejdede i grønne bukser de første dage indtil han fik udleveret DSB-arbejdstøj. De grønne ben betød han i hele arbejdslivet hed Hornfisken, siger Jens Kjeldsen. Han husker også, at det for en ung lærling, var det overhovedet ikke hverken sjovt eller kærligt at blive kaldt Tykke. Han var simpelt hen ked af det og gik til tillidsrepræsentanten, som dengang var Jens Kjeldsen.
-Da jeg nævnte det på værkstedet, hørte det straks op, og sådan skal det være, siger han. Kaldenavnet Tykke var kun kærligt ment fra kollegaernes side, men det er altid vigtigt, at vi er opmærksom på hinandens grænser på arbejdspladsen.
Upartisk afdækning
Når sagerne opstår, er der retningslinjer for hvordan en sag skal undersøges med en upartisk afdækning.
Natacha Hulkvist Ostenfeld understreger, at det er vigtigt at en sag behandles med stor diskretion fra alle involverede, så man får begrænset snakken i værkstedet mest muligt og de involverede parter ikke skal belastes yderligere, inden sagen bliver løst. Det er også afgørende, at man ikke fra starten tager parti for den ene eller den anden, og sagerne gerne skal løses lokalt, hvis det er muligt, men hun understreger, at det er vigtigt, at de bliver løst på den rigtige måde, så derfor kan sager ende i HR-afdelingen, der ikke på forhånd kender de involverede.
Jens Kjeldsen er godt klar over, at det kan være svært selv at sige fra, og sige:” Nu træder du over mine grænser.”
Han foreslår også, at enten tillidsrepræsentanten eller en kollega er til stede, når man siger fra, så man har vidner, hvis det senere er nødvendigt at gøre en sag ud af det, fordi chikanen ikke hører op. Han understreger også, at man skal melde ud, hvis man ikke kan lide jargonen på værkstedet, så de værste udtryk kan luges ud.
Som en del af DSB’s sundhedsordning tilbydes alle medarbejdere i DSB mulighed for arbejdsgiverbetalt psykologbehandling.
- Det er ikke en svaghed, at man har brug for en psykolog, det kan faktisk være en stor hjælp i krænkelsessager, siger Natacha Hulkvist Ostenfeld.
Hun siger også, at ledere, når de taler med medarbejdere om sygefravær, skal turde spørge, om der er forhold i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, der påvirker deres trivsel, for dem, det gør ondt på, har somme tider svært ved at sige fra.
-Det kan være nogle høje mure, de skal klatre over for at sige det, siger hun.
Jens Kjeldsen er fyldt med historier om gamle dage. Dengang fik dem, der var for nærgående overfor kvindelige kolleger til julefrokosten, et par på ørerne, så de kunne forstå det.
-Den slags bruger vi jo heldigvis ikke mere, griner han.
Ole Andersen: -Det kan være svært at sige fra, fordi vi vil jo alle sammen gerne passe ind i kollegagruppen og være en del af fællesskabet, siger Ole Andersen.
Jens Kjeldsen foreslår, at man har en kollega eller tillidsrepræsentant med, når man siger fra over for en kollegas krænkelser, for så har man vidner.
Natacha Hulkvist Ostenfeld: - Det er vigtigt, at en sag behandles med stor diskretion fra alle involverede, så man får begrænset snakken i værkstedet mest muligt og de involverede parter ikke skal belastes yderligere, inden sagen bliver løst