Tekst: Ingrid Pedersen
Kan en kagekone krænke? Hvor går grænsen for værkstedshumor? Hvornår er en berøring forkert? Gråzonerne for krænkende adfærd er utallige, men det er afgørende for medarbejdernes trivsel, at virksomheden har klare retningslinjer for, hvordan man håndterer situationen, når en medarbejder føler sig krænket eller mobbet.
Lektor, arbejdspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen har sammen med arbejdspsykolog Tine Ravn Holmegaard tilrettelagt et todages kursus, der kan hjælpe samarbejdsudvalget med at forebygge og håndtere krænkende handlinger på arbejdspladsen. Handlinger, som en helt ny undersøgelse fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser, at flere end hver femte person på arbejdsmarkedet føler sig udsat for.
Kurset vil blive udbudt igen i år efter eventuelt, mindre tilpasninger.
Øgenavne og hudfarve
Flere deltagere frygter, at mange kolleger ikke siger fra overfor krænkende handlinger eller ytringer, fordi de er bange for at blive fyret eller skubbet ud af flokken i stedet for at blive hjulpet, hvis de siger fra, når de eksempelvis får øgenavne, der relaterer sig til deres hudfarve.
-Det kan være op ad bakke at ændre kulturen i en virksomhed – især hvis en hård tone eller seksualiserende bemærkninger opleves som ’sjovt’ og helt naturligt. Både ledelse og de tillidsvalgte skal være aktivt engagerede i at skabe ændringer og skal kunne samarbejde om det. Skal man ændre en kultur, skal det arbejde prioriteres – også selvom der er travlt, vurderer Eva Gemzøe Mikkelsen.
-Det er rigtigt, at når vi diskuterer omgangstonen rokker vi båden og begynder at se på, hvordan vi har etableret os som gruppe, siger Tine Ravn Holmegaard. De understreger begge, at det er dyrt at miste en dygtig medarbejder eller leder, der krænker medarbejderne, men at det er også dyrt for en virksomhed, hvis medarbejderne ikke føler sig trygge, hvis der er højt sygefravær, eller hvis folk ikke taler sammen. En sådan utryg kultur kan føre til manglende samarbejde og decideret fejl i produktionen.
Den forebyggende indsats kræver prioritering, samarbejde og tid, men den kan betale sig. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø og manglende tryghed er kostbart, fordi ingen tør gøre opmærksom på fejl, og fordi dygtige folk flytter, og det kan være svært at rekruttere nye medarbejdere.
Sjofel snak i frokoststuen
En deltager fortalte, hvordan en kollega konstant kom med sjofelheder i frokoststuen. En medarbejderrepræsentant tog sagen op i SU, og problemet blev kommunikeret til personen – og det løste sig øjeblikkeligt. Hele stemningen i frokoststuen blev forandret.
En anden deltager fortalte, at en kollega på hendes arbejdsplads følte sig krænket over, at der blev serveret kagekoge og kagemand ved fødselsdage og mente, at det konsekvent burde hedde kageperson.
Kommunikation mod mobning
Eva Gemzøe Mikkelsen gennemgik de forskellige typer af mobning og understregede, at meget af det kan løses ved hjælp af kommunikation.
-Et af de redskaber, man kan bruge, når man skal håndtere krænkende handlinger og mobning, er at stille spørgsmålet ’Hvorfor?’ i stedet for at fokusere på ’hvem’. Hvorfor opstår de her handlinger i dette team? Hvad kan der være af årsager i arbejdsmiljøet eller kulturen? De spørgsmål kan give en pejling på, hvordan problemet kan løses, sagde Eva Gemzøe Mikkelsen og understregede, at mobning kan opstå på næsten alle arbejdspladser, men man kan undgå, at det udvikler sig alvorligt, hvis man griber ind i tide.
Mobning opstår ofte på grund af konflikter, der ikke bliver løst, fordi lederen er for konfliktsky, eller fordi en ny medarbejder ubevidst overskrider nogle uskrevne regler eller på grund af uklarhed om roller og arbejdsfordeling. Eva Gemzøe Mikkelsen opfordrede til, at man i SU udarbejder en politik om håndtering af krænkende handlinger og sørger for, at den afdækker risikoforhold, lægger op til dialog om den generelle omgangstone og en sund feedbackkultur, så det bliver legitimt at kommentere en uhensigtsmæssig adfærd.
Virkelig godt
En deltager på kurset arbejdsmiljøkoordinator Tulle Nyborg Larsen, Royal Unibrew, kalder kurset virkelig godt, for selv om det ikke bidrog med så meget ny viden, tog det fat i den berøringsangst, som både tillidsrepræsentanter og ledere føler overfor emnet.
-Det er meget følsomt og meget individuelt, hvor grænserne går, og jeg tror virkelig ikke, at nogen bevidst er interesseret i at krænke andre, siger hun.
Tulle Nyborg Larsen har altid, siden hun blev kandidat i arbejdsmiljøledelse, arbejdet i mandsdominerede brancher som transport, byggeri og nu i Royal Unibrew.
Hun har tidligere i sit arbejdsliv oplevet ubehageligt højtråbende ledere.
-Men var det krænkende, spørger hun, selv om en enkelt var så ubehagelig, at hun her mange år senere ville krybe langs panelerne, hvis hun så vedkommende.
Men Tulle Nyborg Larsen kan godt lide tonen i den mandsdominerede verden.
-Jeg kan godt lide, at man får svesken på disken og kan godt klare jokes under bæltestedet, så længe tonen er hjertevarm og ikke-krænkende, siger hun.
I sin funktion som koordinator for arbejdsmiljøet er det hende, kollegerne ofte kommer til, når de oplever problemer. Mange af hendes kollegaer oplever det mere trygt end whistleblower-ordningen, fordi kollegerne her ved, hvem informationerne kommer til.
Hun fortæller, at virksomhedens APV ikke viste tegn på krænkende handlinger, men at de tilsyneladende forekommer alligevel.
-Alene i det seneste år, jeg har været ansat, har jeg haft et par sager, som der skulle handles på, fortæller hun. Og mange kolleger kigger forbi hendes kontor for at fortælle om episoder, som de beder hende om ikke at gå videre med.
-De har bare behov for at fortælle om dem til en tredje person, siger hun og konkluderer, at mange virksomheder i fremtiden vil ansætte personer som hende i en stabsfunktion, der arbejder med bløde værdier, bæredygtighed etc., fordi de gerne vil have en kulturændring. Hun er ikke en del af HR, men kommer med indspark til SU via sin chef.
Bange for berøring
Hun nævner et eksempel på en af de ærgerlige situationer, som frygten for at krænke har medført. En kvindelig truckfører under oplæring syntes, det var besværligt, at de mandlige kolleger var bange for at komme til at røre ved hende, når de skulle vise truckens funktioner. De stod på afstand og pegede i stedet for at række ind over hende, når de skulle give instrukser.
Tulle Nyborg Larsen siger, at hendes arbejdsplads - som de fleste - har en fin politik mod krænkende adfærd.
-Men efter dette kursus, kan det da godt være, at vi skal tage den frem og finpudse den. Det er i hvert fald vigtigt, at vi i virksomheden får italesat, hvad der er OK – og hvad der ikke er, og får præciseret, at alle har et ansvar for at gribe ind – eller kommer til mig eller en anden, de føler sig trygge ved – hvis de oplever noget, som føles krænkende, siger hun.
NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har netop undersøgt forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed i 38 branchen. I gennemsnit har 22.1 procent oplevet uønsket seksuel opmærksomhed indenfor de seneste 12 måneder. Flest har oplevet det i restauranter og barer (41,2 procent) Færrest i produktion af energi og råstoffer. Industrien, der er opdelt i flere brancher ligger generelt i den lavere ende. Fx siger 16,2 procent af medarbejderne i kemi og medicin og 17,3 procent i glas, plast og beton, at de har været udsat for chikane i løbet af det seneste år. Læs hele NFA’ rapport her: https://nfa.dk/da/Nyt/Nyheder/2023/seksuel_rapport
Se pjecer om forebyggelse her. Her er blandt andet en udførlig drejebog til at bruge værktøjet Grib Ind – forebyg mobning og vejledning i at forebygge krænkende handlinger www.bfa-i.dk
TekSams konsulenter hjælper gerne samarbejdsudvalget med at med at lave en politik mod krænkende handlinger.
 |
 |
Arbejds- og organisationspsykologerne Eva Gemzøe Mikkelsen og Tine Ravn Holmegaard har tilrettelagt kurset om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger på arbejdspladsen. Der er tale om et pilotkursus, der vil blive fulgt op af flere.
Tulle Nyborg Larsen kan godt lide tonen i den mandsdominerede verden, hun færdes i.
-Jeg kan godt klare jokes under bæltestedet. Men de skal være fortalt i en ikke-krænkende tone, understreger hun.
…………………………..
Det velbesøgte kursus bliver gentaget senere i år.