Af Ingrid Pedersen
Normalt kalder de den ’Mai-Lis-ordningen’, for det, der senere blev til en politik på Royal Copenhagen, begyndte med en stor ekstra ordre, som produktionen havde svært ved at nå, og derfor fik fabrikschef Henrik Toft den idé at ringe til Mai-Lis Nielsen, der var blevet folkepensionist nogle måneder tidligere og spurgte hende, om hun ville komme tilbage nogle dage om ugen. Det ville hun gerne.
Hun havde været musselmaler i over 25 år og havde stadig håndelaget – og lysten, så for både hende, fabrikken og kollegerne er det en succes.
Ordningen er nu blevet til en politik, som er aftalt i SU, for da forberedelserne til Royal Copenhagens 250-års jubilæum næste år, begyndte, fik Henrik Toft besked på, at der skulle ansættes 14-16 nye medarbejdere.
-Det turde jeg ikke, erklærer han. Dels kræver det lang tids oplæring, dels havde han ikke lyst til at ansætte medarbejdere, som han senere skulle afskedige. Han har prøvet at afskedige medarbejdere tidligere, fx da de flyttede fra den gamle fabrik til Glostrup, og det ville han gerne undgå, så derfor blev der kun ansat nogle få nye.
-Og så besluttede vi at kontakte alle de pensionerede medarbejdere, vi kunne finde frem til og indbød dem til et møde og en frokost, så vi kunne spørge dem, om de havde lyst til at komme tilbage og arbejde nogle dage om ugen, fortæller han og lægger ikke skjul på, at han er stolt af den løsning.
Mai-Lis Nielsen har været musselmaler i over 25 år, og hun siger, at hun kan kende sin egen streg på kopper og tallerkener. Efter 1½ år på pension sagde hun straks ja, da hun blev tilbudt arbejde et par dage om ugen.
En rigtig god idé
Også tillidsrepræsentant Helle Nielsen, 3F, er glad for ordningen.
-En rigtig god ide, siger hun, og hendes begejstring skyldes især, at de pensionerede kolleger er ansat på samme vilkår som de fuldtidsansatte, så de får samme timeløn og tillæg som de fastansatte. Hun og Henrik Toft er enige om ikke at risikere splid og ballade, fordi to grupper medarbejdere havde forskellige forhold.
Eftersom de fleste af dem er over 70, skal de ikke indbetale til en pensionsordning, så de penge får de i stedet udbetalt, og en lovændring fra sidste år betyder, at der ikke længere sker modregning i deres folkepension.
Ordningen er så vellykket, at både fabrikschefen og tillidsrepræsentanten undrer sig over, at ikke mange flere virksomheder, der siger de mangler arbejdskraft, laver en tilsvarende politik.
-Og der er ikke noget administrativt besvær med den, for vi har bare aftalt med hver enkelt, hvor mange dage om ugen, de vil arbejde, og så styrer de det selv, siger han.
-Det er virkelig nemt, siger Helle Nielsen, der håber, hun selv kan få en tilsvarende aftale, for hun har ikke lyst til at blive pensionist, når hun fylder 67.
Hun understreger også, at hun næppe ville acceptere aftalen, hvis den betød, at andre kolleger skulle afskediges. Men det er der ikke tale om, fordi der er en masse specialopgaver – fx maling af de såkaldte masterpieces i forbindelsen med jubilæet næste år. De er kostbare og komplicerede, og de kræver erfarne malere.
-Desuden er det vigtigt, at de er produceret i Danmark, for når kunderne køber dem, køber de også historien om dansk kunsthåndværk, siger Henrik Toft.
Flere af de fastansatte malere er ofte ude i butikkerne, hvor de demonstrerer maleteknik og holder malerskole, og det kræver, at andre kan udfylde deres plads på fabrikken.
Pensionisterne er foreløbig ansat året ud, men har ellers samme opsigelsesvarsler som kollegerne.
Fabrikschef Henrik Toft og tillidsrepræsentant Helle Nielsen forstår ikke, at mange flere fabrikker ikke gør som Royal Copenhagen og tilbyder pensionerede medarbejdere job et par dage om ugen.
Det er en nem måde af skaffe kvalificeret arbejdskraft på, siger de begge.
Genoptræning
Selv om nogle af pensionisterne var ansat i over 40 år, har de fleste været på et tre måneders genopfriskningskursus, for nogle af dem holdt op for 10 år siden, og så har man mistet lidt af håndelaget, og nogle af dem skal male med nogle teknikker, som de ikke har prøvet før. Det gælder for eksempel maling med farven purpur, der indeholder meget guld og skal males med pen på allerede brændt porcelæn.
Som sagt var Mail-Lis Nielsen den første, der kom tilbage for at male specielle varer i forbindelse med jubilæet. Hun havde kun været på pension i 1½ år, og selv om hun har mand, børn og børnebørn, savnede hun arbejdet.
-Det var svært at undvære det, siger hun. Så hun sagde straks ja, da hun blev tilbudt at komme tilbage.
-Men det var afgørende for mig, at jeg ikke var med til at skubbe andre ud, fordi jeg kom tilbage, siger hun.
Kirsten Goldermann startede som helt ung, og var ansat i 40 år, indtil hun gik på efterløn i 2012, og
er nu med i et kunstnerværksted i Roskilde. Alligevel sagde hun ja til at komme tilbage.
-Både for hyggens og pengenes skyld, siger hun.
Så sad alle de gamle kolleger der
Alle 14 pensionerede medarbejdere, som de kunne finde frem til, kom til mødet og halvdelen har fået arbejde igen.
Lis Grandt er også en af dem. Hun er i dag 75 år og holdt op for ti år siden, så hun var lidt i tvivl, om hun ville arbejde igen.
-Men så sad alle de gamle kolleger der til mødet, og så var jeg ikke længere i tvivl, siger hun, og nu arbejder hun to dage den ene uge og tre dage den næste uge.
-Det er hyggeligt, siger hun, og malerne tilføjer, at de er vendt tilbage både for hyggens skyld og for pengene. Det betyder noget, at de ikke bliver modregnet i pensionen, for der skal også være en økonomisk fordel i aftalen.
Virksomheden har i forvejen en seniorordning, så medarbejderne kan kombinere nogle arbejdsdage med efterløn og langsomt nedtrappe arbejdslivet.
Royal Copenhagen har i dag 53 fastansatte medarbejdere i Danmark, men hovedparten af produktionen flyttede for flere år siden til Thailand.