Af Ingrid Pedersen
Foto: Lisbeth Holten
Pernille Steen Pedersens første job, da hun i 2001 var færdiguddannet på statskundskab, var i Arbejdsskadestyrelsen, hvor hun arbejdede med psykiske arbejdsskader, der dengang var svære at få anerkendt. Hun læste mindst 200 speciallægeerklæringer på mennesker, der var så syge på grund af stress, at de søgte arbejdsskadeerstatning.
Hun blev opmærksom på, hvor meget vi ikke ved om stress, og især blev hun klar over, at stress kan og skal forebygges. Det vakte hendes nysgerrighed at lede efter de sammenfald, der udløste stress.
-Jeg kunne allerede da se forskellige mønstre i, hvordan det er forskelligt, hvad der belaster os som mennesker, og hvordan det er forskelligt, hvad der kan udløse stress. For nogle var det for mange arbejdsopgaver, mens det for andre i langt højere grad handlede om måder, man blev behandlet på af ledere eller kollegaer på arbejdspladsen.
Jeg var som en arkæolog, der ledte efter potteskår uden at vide, hvad resultatet ville være, når stumperne blev samlet, siger hun.
Senere foretog hun også dybtgående interviews med mennesker, der havde været sygemeldt med stress i over et halvt år og med ledere, der havde erfaringer med at lede ansatte, der endte med at blive sygemeldte med langvarig stress, og da hun efterlyste interviewdeltagere bl.a. på Facebook, væltede det ind med henvendelser, så hun kunne vælge deltagere på tværs af brancher, køn og alder. Folk havde behov for at tale med én, der virkelig lyttede til dem og var interesseret i deres situation.
Udenfor fællesskabet
Efterhånden tegnede der sig et mønster, der ikke alene handler om, at misforholdet mellem krav og ressourcer giver stress, men at det også kan handle om udefrakommende krav og især om, at mennesker, der blev ramt af stress, havde følt sig udenfor fællesskabet, chikaneret af leder og kolleger, ikke følte sig respekteret og forstået.
Et andet kendetegn var, at de ikke følte, de kunne leve op til egne krav, de følte, de hele tiden var bagefter med arbejdet og ikke præsterede tilstrækkeligt, eller ikke leverede det, der forventedes af dem.
-Det er den skamfølelse, der er med til at skabe stress, siger Pernille Steen Pedersen, der lavede sin ph.d om dette emne og i dag er adjunkt på CBS.
Hun tilføjer, at stress og skamfølelsen over deres egen indsats kan være tricket af, at der samtidig er problemer i privatlivet, skilsmisse eller sygdom. Disse forhold betyder, at man ikke føler, man er den bedste udgave af sig selv og ikke lever op til sine egne krav, siger hun.
Denne følelse kan føre til hjælpeløshed og håbløshed og ender ofte med langvarigt sygefravær, fordi man føler, man er forkert, selv om man ikke har gjort noget forkert.
Hun understreger, at arbejdslivet i dag er anderledes and for 50 år siden, da arbejdet bare skulle give en indtægt, så man kunne forsørge familien. I dag skal arbejdet også give identitet og stolthed.
-Derfor opstår følelsen af ikke at slå til, hvis man laver fejl, eller er i tvivl om det, man gør, er godt nok, siger hun.
Tal åbent om det
Det er farligt, hvis ledelsen siger til en travl, pligtopfyldende medarbejder, at man bare skal udføre arbejder 80 procent eller bruge den berømte ’pyt-knap’. Det duer ikke for en medarbejder, der føler han/hun ikke udfører arbejdet godt nok. Dertil kommer at det kan skabe yderligere mindreværd, når kollegerne giver indtryk af, at de har styr på det hele. Derfor føles det skamfuldt ikke selv at have det.
Forandringer eller sammenlægninger i en virksomhed kan skabe utryghed og stress blandt medarbejderne. Pernille Steen Pedersen fortæller om ældre medarbejderne, der ikke kunne følge med, når der skete forandringer. De arbejdede ekstra i det skjulte, så ingen opdagede det.
-Her nytter det ikke, at lederen siger, de skal lade være med at være så perfektionistiske, siger hun og forklarer, at lederen i stedet skal hjælpe medarbejderen med at acceptere, at han/hun i en periode arbejder på et lavere niveau.
-Det er vigtigt at tale åbent om det, så det ikke bliver til et individuelt problem, understreger hun.
-I stedet for at slå hinanden i hovedet med det, man ikke når, skal man tale om det og først og fremmest bede om hjælp, siger hun og understreger, at ledelsen skal hjælpe medarbejderne med at prioritere opgaverne og hjælpe dem til at være stolte af deres indsats.
-Lederen skal være vikar for medarbejderens dårlige samvittighed over ikke at kunne nå sine opgaver, siger hun og understreger, at det er sårbart at bede om hjælp.
-Men i den sammenhæng er det, den enkelte kan tro er svaghed, nemlig at skulle række ud og bede om hjælp, faktisk en styrke. Det er tværtimod en svaghed at tro, at man kan alting selv, understreger hun.
Arbejd med kulturen
Flere end 200 virksomheder har brugt de dialogkort med tilhørende pjecer, hun har udarbejdet, om stress og skam til at få etableret en dialog om, hvordan man hjælper hinanden gennem travlhed og usikkerhed, så man på den måde kan få snakket om de emner, det ellers er svært at tage hul på. Kortene virker som et spil, og det gør dialogen nemmere.
-Det er oplagt at tage diskussionen i SU om, hvordan man hjælper hinanden gennem perioder med arbejdspres, omstillinger eller andet, der risikerer at give nogle kolleger stress, siger hun.
-I SU har man jo netop blik for trivsel og psykisk arbejdsmiljø, så der kan man snakke om, hvordan SU kan gå forrest og sætte dialoger på dagsordenen i alle afdelinger, så man kan arbejde med det, hvis en kollega mistrives – og hvad man kan gøre, hvis kolleger føler sig udelukket eller utilstrækkelige. Hun understreger, at individuelle løsninger, som fx psykologhjælp, ikke må stå alene. Man skal arbejde med kulturen på arbejdspladsen, så det bliver acceptabelt at bede om hjælp i stedet for at blive syg med stress, fordi man skammer sig over ikke at kunne følge med eller løse alle opgaverne selv.
-Man kan ikke helt undgå stress på arbejdspladsen, men man kan blive bedre til at opfange det i tide og håndtere det, inden det bliver til alvorlig sygdom og langvarigt fravær. Man skal skabe nogle robuste samarbejdsrelationer, hvor man tør gå i dialog med hinanden, foreslår hun.
Dialogkort og pjecer er gratis og kan bare printes ud og bruges. Find materialerne her: vpt.dk/nytperspektivpaastress