Stress koster vanvittigt mange penge

Af Ingrid Pedersen

Jan Grimstrup, samarbejdskonsulent i CO-industri, indledte temadagen i Kolding om stress med at fortælle om sit eget stress-sammenbrud, da han var tillidsrepræsentant i en stor industrivirksomhed.

Der var så stor interesse for emnet, at dagen i Kolding hurtigt var overtegnet, og der måtte udvides med ekstra pladser. Emnet er velkendt i mange virksomheder, så muligheden for at høre om metoder til at forebygge og hjælp til at håndtere stress var velkomne.

-Og jeg forstår godt, at interessen er stor, for stress koster vanvittigt mange penge for både virksomheden og samfundet, understregede Jan Grimstrup.

Flere deltagere nævnte også de menneskelige omkostninger. Jørgen Bylod, tidligere salgschef fra Siemens A/S sagde, at man aldrig kommer sig over følgesygdommene, depression og angst, efter stress. Derfor er det afgørende, at man i virksomhederne skaber en kultur, hvor det er i orden at sige, at man har for travlt.

-Det er OK at have supertravlt i en periode. Men derefter skal der komme en periode, hvor man har tid til at samle op, sagde Henning Sørensen, Global Manager, Danfoss A/S.

Jan Grimstrup nævnte, at hans egne erfaringer med stress er, at det er vigtigt at skabe et rum, hvor man kan henvende sig, når man er bekymret eller føler sig stresset.

Et helle

Organisationspsykolog, ph.d. Janne Skakon og cand.psych., ph.d. Tanja Kirkegaard har for BFA Industri lavet guiden Stressforebyggelse i IGLO-perspektiv, og på temadagen fortalte de, hvordan arbejdspladsen kan håndtere stress. Pjecen indeholder også en række værktøjer til, hvordan SU kan arbejde med at forebygge stress på arbejdspladsen.

-Arbejdspladsen har sit eget ansvar for at håndtere stress, uanset hvor det kommer fra. Man skal skabe en tillidsbaseret kultur, så man kan tale åbent om stress, sagde Tanja Kirkegaard.

Flere deltagere var i tvivl om, hvor meget man må gå ind i folks privatliv, hvis det er problemer, derhjemme, der gør folk stressede.

-Man er nok lidt berøringsangst for at gå over grænsen, men man skal ikke være så bange for at vise, at man har forståelse for situationen, sagde Janne Skakon og tilføjede, at hvis man har problemer derhjemme, kan man måske på arbejdspladsen skabe en slags helle, hvor der er fred og ro.

Gert Thygesen fra Velux understregede, at man jo kun har én ressource. Nemlig sig selv, og den skal man passe på. Det er summen af belastning, det handler om – uanset, hvor den stammer fra.

Virksomheden har for nylig brugt en eftermiddag på et AMU-kursus i teambuilding og samarbejde for at ryste medarbejderne bedre sammen. Der var opstået en opdeling i ’nye’ og ’gamle’, og en medarbejderundersøgelse viste, at nogle ikke følte sig som en del af holdet.

-Vi var klar over, at vi måtte reagere, og vi havde en supergod eftermiddag, sagde Gert Thygesen

-Der skete meget, og det var med til at skabe tryghed, at folk lærte hinanden bedre at kende på tværs af de forskellige teams, sagde Jytte Rasmussen, Velux.

Lav verdens stærkeste stresspolitik

Arbejdspladserne er i reglen gode til at tænke i effektivitet, men så er det frustrerende, når der kommer noget i vejen, der forstyrrer flowet eller arbejdsrytmen. Det kan være teknologi, der ikke fungerer, komponenter, der mangler, lange leveringstider, krav om forandringer eller effektiviseringer eller generelt et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø.

Når man har travlt, skal man lade være med at tænke på, at det bliver bedre i næste uge, hvis ikke det er realistisk.

-Hvis man lægger mærke til, at en medarbejder eller kollega ændrer adfærd, kan det være et faresignal om stress, og en leder skal kende sine medarbejdere og være sikker på, at de tør ytre sig, hvis de selv eller kolleger er ved at bukke under for stress, sagde Tanja Kirkegaard.

Janne Skakon nævnte en række grunde til, at medarbejdere ikke går til deres leder, når der er symptomer på stress. Det kan fx være, at man plejer at kunne klare udfordringerne selv, at man ikke vil vise svaghed eller at lederen alligevel ikke lytter.

Jan Grimstrup anbefalede, at samarbejdsudvalget italesætter tegn på stress og laver en gruppe, der arbejder operationelt med stress.

-På den måde kan I lave verdens stærkeste stresspolitik, sagde han. Tanja Kirkegaard fremhævede, at de fine politikker skal følges op af handlinger.

Brug ikke kun sundhedsforsikringen

Flere nævnte også, at forandringer og nye normer kan give nogle ledere og medarbejdere stress. For eksempel hele metoo-debatten, der kan gøre ledere usikre på, hvordan de skal tackle evt., klager over krænkelser eller den kulturforandring, som hele LGBT-diskussionen medfører, fordi medarbejdere er blevet mere åbne om deres seksualitet. Det kan skabe nye, usikre situationer på arbejdspladsen.

-Når skaden er sket, og en medarbejder er blevet sygemeldt med stress, undrer ledelsen sig ofte og siger: ”Hvorfor kom han/hun dog ikke til os?”, sagde Tanja Kirkegaard, og hun understregede, at det er vigtigt, at virksomheden lærer af det, når skaden er sket, så man bruger det til at skabe dialog i virksomheden – for at forhindre gentagelser. Gruppens medlemmer skal tage ansvar for hinandens trivsel, og fællesskabet kan være en buffer mod stress.

-Man skal ikke bare lade medarbejderen bruge sin sundhedsforsikring, for problemet kan ikke udliciteres. Man skal netop sørge for at skabe dialog om stress, og lederen skal gå forrest og tage snakken med medarbejderne, sagde hun.

Birgitte Kjær Suurballe, der er konsulent i DTL, nævnte, at det er vigtigt med dialog, når man observerer, at nogen ikke har det godt. Det kan ofte forklare, hvis folks opførsel ændrer sig, sagde hun og Janne Skakon fremhævede, at der ofte ikke er brug for lange, psykologiske udredninger – men bare for en kollegial snak.

TekSam har i efteråret holdt tre temadage om stress. Se slides fra dagene her 

Stress er et alvorligt emne, som mange arbejdspladser oplever, og TekSams temadage var velbesøgte.

Jan Grimstrup: - Stress koster vanvittigt mange penge både for virksomheden og for samfundet.

Tanja Kirkegaard: - Arbejdspladsen har sit eget ansvar for stress.

Janne Skakon: - der er ikke altid brug for lange, psykologiske udredninger. En kollegial snak kan være nok.

Birgitte Kjær Suurballe, konsulent i DTL: - Det er vigtigt med dialog, når man observerer, at nogen ikke har det godt.