Stress kan føre til kroniske sygdomme

Af Ingrid Pedersen

Mænd, der har været udsat for alvorlig arbejdsbetinget stress, bliver sygemeldt, eller dør på grund af kronisk sygdom som diabetes 2, KOL eller kræft 10 måneder tidligere end gennemsnittet.  

For kvindernes vedkommende sker det tre måneder tidligere end de kolleger, der ikke har været udsat for stress.

-For den enkelte betyder det måske ikke så meget, om man bliver syg og holder op med at arbejde nogle måneder før eller senere, erkender Ph.d.-studerende Jeppe Karl Busk Sørensen, NFA – det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

-Men samfundsmæssigt har det da kolossal betydning, at de bliver syge og udgår af arbejdsstyrken tidligere, siger han og tilføjer, at det er endnu et bevis på, at forebyggelse af stress kan betale sig.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er stress den næsthyppigste sygdom i Europa – kun overgået af rygsygdomme.

1.592.491 personer fra Danmarks Statistik

Undersøgelsen er den første af sin art  i verden i den størrelsesorden, for Jeppe Karl Busk Sørensen har set på over halvanden million danskeres – 773.354 kvinders og 819.137 mænds – arbejdsliv på den måde, at han har fået et udtræk fra Danmarks Statistik af de personer mellem 30 og 59 år, der var på arbejdsmarkedet i år 2000 og derefter fulgt dem frem til 2018 og set på, hvornår de evt. har fået konstateret en af de pågældende, otte kroniske sygdomme.

Dem der i forvejen havde en af de otte sygdomme udgik af undersøgelsen.

-På den måde kunne vi se den rene effekt af stressorer i arbejdsmiljøet, siger han. Men hver enkelt person er ikke blevet spurgt om stress i sit arbejdsliv. Her er brugt de jobeksponeringsmatricer, der beskriver arbejdsmiljøet, som det var i 2000.

Stressforskere arbejder med to typer stress: Den, der forårsages af høje krav og lav kontrol i arbejdet, og den, der forårsages af høj anstrengelse og ringe belønning. Begge typer indgår i undersøgelsen, men i dag taler man også om, at manglende indflydelse og udviklingsmuligheder kan medføre stress.

-I dag taler man også om, at dårlig ledelse kan give stress, men det kunne vi ikke måle i denne undersøgelse, siger Jeppe Karl Busk Sørensen.

Hver enkelt person er blevet fulgt af et computerprogram og undersøgt for, hvor lang tid, der går, før vedkommende får en kronisk sygdom eller dør. Programmet kan kun se sygdommen, hvis man har været i kontakt med sundhedssystemet.

-Der er meget, vi ikke kan se af denne undersøgelse, siger han. Men der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem høj stress og kroniske sygdomme, understreger han. 

Job og livsstil

Mændene er i gennemsnit 66 år og kvinderne 67 år, når de bliver ramt af kronisk sygdom. Forskellen kan måske forklares ved, at mænd arbejder i andre job end kvinder, men også livsstilsfaktorer – rygning, alkohol, spisevaner og motion – spiller en rolle. Det indgår ikke i undersøgelsen, men kan godt have sammenhæng med et arbejdsliv fyldt med stress.

Nogle sygdomme rammer især mænd. Det gælder for eksempel diabetes og hjertetilfælde, mens hjerte-kar-sygdomme rammer både mænd og kvinder.

-Der er ikke så stærk sammenhæng mellem stress og kræftsygdomme, understreger Jeppe Karl Busk Sørensen og tilføjer, at kræft kan have mange andre årsager – herunder genetiske.

Mange mennesker får en række forskellige sygdomme, men kun den første diagnose tæller med i dette projekt.

-Der er lavet en tidligere undersøgelse i fire lande, vi kan sammenligne os med. Den var meget mindre, men viste helt tydeligt den samme tendens, siger han.

Undersøgelsen viser ikke betydningen af, at nogle måske har skiftet erhverv i løbet af de 18 år.

-Men de fleste bliver i samme erhverv, når der er over 30. Det er klart, at enkeltindivider kan afvige indenfor grupperne, men vi har foretaget et konservativt estimat af, hvilken betydning stress har for kroniske sygdomme. Betydningen kan sagtens være større, siger Jeppe Karl Busk Sørensen.