Danske virksomheder er verdensmestre

Af Ingrid Pedersen

Danmark behøver ikke at nå 70 procent reduktion af CO₂-udledningen inden 2030. Mindre kan gøre det.

- Vi skal bestemt forsøge at indfri målet om 70 procent reduktion af Danmarks CO₂-udledning, men der er også okay, hvis vi kun når måske 65 procent i 2030, mener Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og indtil for nylig næstformand i Innovationsfonden. Han har også været formand for det regeringsnedsatte advisory board for cirkulær økonomi, og i øjeblikket er han formand for Danmarks tænketank for madspild og fødevaretab, ONE\THIRD.

- Men det er klart, at vi skal handle nu. Der er ikke tid til at vente længere, fortsætter han og understreger, at alle vist efterhånden erkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og han nævner en række af de mange beviser herpå; vejret bliver mere og mere ekstremt, atmosfæren har det højeste CO₂-indhold nogensinde, isen på Grønland smelter med faretruende hast osv.

- Vi nærmer os det, forskerne kalder ”tipping points”, dvs. at en proces er eskaleret og kan risikere at passere en grænse, hvorefter den ikke kan vendes om. Det kan vi ikke bare lukke øjnene for og slet ikke, når vi tænker på vores børn og børnebørn, siger han.

Men Flemming Besenbacher er også fortrøstningsfuld, for han mener, at vi allerede har mange af de teknologier, der skal til for at nå klimamålene – og han pointerer, at en stor del af teknologierne og de grønne løsninger faktisk er udviklet af danske forskere og virksomheder.

Ros til statsministeren

Flemming Besenbacher roser statsministeren for at have stort fokus på, at Danmark går forrest med at løse klimaproblemerne, selvom vi er et lille land.

- Vi er en ’small great nation’, siger han og understreger, at Danmark allerede gør det rigtig godt, idet vi er gode til at opfinde grønne løsninger og eksportere dem. Vi er dybt afhængige af globalisering og samhandel, så det handler om at komme op i gear og drage fordel af de store muligheder, der er i bæredygtige løsninger og cirkulær økonomi.

Flemming Besenbacher opfordrer til, at Danmark bruger alle kræfter på at opfinde de teknologier, der mangler, og samtidig optimerer dem der findes, men som endnu ikke er økonomisk rentable, som for eksempel Power-to-X, der gør det muligt at omdanne grøn strøm til grønne brændstoffer.

- Men vi skal nok få det løst, vurderer han og nævner, at Danmark har fremragende forskere, der kan finde løsningerne, og mange innovative virksomheder, som for eksempel Haldor Topsøe, Danfoss, Grundfos mv., der kan videreudvikle og kommercialisere dem.

- Så prisen på de nye teknologier skal nok falde. Se bare, hvordan det er gået med computere. Min første kostede ca. 80.000 kr.

- Jeg er jo selv videnskabsmand, så derfor synes jeg, at politikerne skal lade forskere, ingeniører og andre eksperter om at udpege og opfinde de nødvendige teknologier. Politikerne er ikke de rigtige til den opgave, mener Flemming Besenbacher.

Partnerskaber

- Men politikerne skal ikke være bange for at sætte langsigtede investeringer i gang. Tænk bare på den store bevægelse, som forhenværende miljøminister Svend Auken igangsatte, selvom subsidierne til vindmøllerne var enorme dengang. Og se nu på udviklingen hos Ørsted, hvor aktierne stiger, efter de har udfaset kul og olie. Han nævner flere andre toneangivende, danske virksomheder, som for eksempel Grundfos, Danfoss og Velux, der allerede har skabt store energibesparelser verden over på grund af deres produkter.

- Men af FN’s 17 verdensmål er nummer 17 måske det vigtigste, for det handler om samarbejde og partnerskaber.

- Hvis vi skal skabe en bæredygtig verden – og det skal vi – er samarbejdet mellem lande, virksomheder, NGO’er, forskere, fonde mv. altafgørende, og der har vi i Danmark et fantastisk udgangspunkt. Desværre er arbejdet i de 13 klimapartnerskaber, der blev sat i verden for netop at komme med løsninger på, hvordan vi i fællesskab kan nå 70-procentsreduktionen, gået lidt i stå på grund af corona.

Han forestiller sig også, at et kæmpemæssigt grid – et net der skal distribuere strøm i Europa, så alle de teknologier, de enkelte egne producerer bedst; lige fra solfangere i Sydeuropa til vindmøller i Danmark og geotermisk energi i andre lande, kan spille sammen, og energien kan fordeles effektivt.

- Det er bare et politisk spørgsmål om at få det vedtaget. Teknologierne er der, understreger han og beklager endvidere, at politikerne ikke har kunnet beslutte sig til et sammenhængende, effektivt jernbanesystem i Europa.

- Så kunne vi undgå at flyve og for eksempel tage toget fra København og vågne næste morgen i München, siger han.

Landbruget skal ikke flytte til Polen

Han er klar over, at dansk landbrug bliver kritiseret for sin store CO₂-udledning, og at en dialog om dette er nødvendig, for det nytter ikke bare at pålægge sektoren så store afgifter, at produktionen lukker i Danmark og overtages af en meget mere forurenende produktion i for eksempel Polen.

- Dansk landbrug er et af de mest energieffektive i verden, siger han og nævner, at de store fødevarevirksomheder Arla, Danish Crown og andre allerede er godt i gang med at optimere deres energiforbrug og reducere CO₂-udslip.

- Også her gælder det, at danske virksomheder er førende, når det drejer sig om at finde løsninger.

Han understreger også, at disse forbedringer, der sker af hensyn til klimaet, hurtigt kan vise sig både at blive til en besparelse og en konkurrencefordel for virksomheden, og han forventer, at flere og flere investorer vil stille krav om, at virksomheder eksempelvis tilslutter sig initiativet ’Science Based Targets’ (SBT), der med et videnskabeligt udgangspunkt definerer, hvor meget og hvordan virksomheder skal reducere deres CO₂-udledning.

- Carlsberg Group har allerede tilsluttet sig SBT og har blandt andet som mål i sin ambitiøse bæredygtighedsstrategi ’Together Towards Zero’, at man i 2030 overhovedet ingen CO₂-udledning vil have fra sine bryggerier verden over, ligesom man også tilstræber at have reduceret sit vandforbrug med 50 procent i 2030, nævner han.

Forbrugernes pres

Flemming Besenbacher forventer også, at forbrugerne vil lægge pres på virksomhederne og selv vælge at forbruge på en anden måde.

- For både virksomheder og forbrugere gælder de fire R’er: reduce, reuse, recycle og rethink (reducer, genbrug, recirkuler og gentænk), understreger han, men undrer sig over, at de klimabevidste unge efterlader telte og soveposer og en kæmpe losseplads, når de for eksempel har været på Roskilde Festival, mens spejderne efter en stor sommerlejr kan efterlade marken så ren, som de havde modtaget den.

- Forbrugerne har et stort ansvar, og vi kan jo godt finde ud af det! Se blot på det danske retursystem for flasker og dåser, som er et glimrende eksempel på cirkulær økonomi. Det viser, at det kan lade sig gøre at agere klogt og klimabevidst. Men forbrugerne skal også vænne sig til at spise mindre kød og mere grønt, og landbruget skal nok i fremtiden til at dyrke andre afgrøder, end dem vi ser i dag, siger han.

- Og det tror jeg ikke er noget problem, for moderne landmænd vil gerne være med til forandringer. Det gælder også forbrugerne. Tag for eksempel et område som madspild, der er en kæmpe udfordring hjemme og i resten af verden, hvor ikke mindre end en tredjedel af al mad går til spilde. Det kan vi se med den succes, som WeFood, Fødevarebanken, Too Good To Go og andre initiativer, der medvirker til at reducere madspild, har, siger han.

- Det handler om en ændret adfærd, og der skal vi måske lidt mere tilbage til den holdning, man havde for et par generationer tilbage, hvor hverken min mormor eller min farmor kunne finde på at smide mad ud. Det er en kolossal klimabelastning, når omkring en tredjedel af den mad, der produceres i verden, aldrig bliver spist. Herhjemme svarer det faktisk til 3,8 procent af vores samlede CO₂-udledning, siger han.