Af Ingrid Pedersen
Camilla Haustrup Hermansen blev direktør med ansvar for forretningsudvikling i familiefirmaet Plus Pack ved årsskiftet 2015/16. Hun er opmærksom på, at det skete samtidig med, at FN vedtog de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Sammen med sin bror Anders Top Haustrup, der er administrerende direktør, er de fjerde generation i emballagefirmaet, der blev grundlagt i 1914 under navnet Haustrups Fabriker. Dengang producerede de konservesdåser. I dag producerer Plus Pack stadig emballage til fødevareindustrien – nu af aluminium og plastic, og dagligt serveres eller leveres 4 millioner måltider i deres plast- eller aluminiumsbakker.
Og mens næsten al verdens aluminium genanvendes, står det meget mere sløjt til med plast, hvor kun en minimal del genanvendes og en endnu mindre del genbruges.
Det vil hun gøre noget ved.
-Min oldefar, fabrikkens grundlægger, havde et motto, der hed: Man skal gøre noget, og det er en del af virksomhedens kernefortælling og stadig gyldigt i dag, for jeg forventer ikke, at der er plads til ikke-bæredygtige virksomheder i fremtiden, siger hun.
Verdensmål 12
Selv om det er en tilfældighed, at Camilla Haustrup Hermansen blev en del af Plus Packs topledelse samtidig med, at FN vedtog sine verdensmål for en bæredygtig udvikling, har virksomheden forankret nogle af dem lige så fast i virksomhedens dagligdag som oldefaderens motto.
Det gælder ikke mindst Verdensmål nummer 12 – ansvarligt forbrug og produktion.
- Jeg vil gerne være med til at sikre, at denne virksomhed overlever i mindst 100 år mere, og det sker kun, hvis vi forandrer os. Den måde, vi producerer og forbruger ressourcer på i dag, kan ikke fortsætte, siger hun og understreger, at Danmark, desværre, slet ikke længere er noget foregangsland, når der drejer sig om affaldsbehandling. Flere europæiske lande er meget længere fremme med affaldsgenanvendelse end os.
- Og det skyldes, at vi i mange år har brugt affald som brændsel i fjernevarmeanlæggene. Det har været en rigtig god løsning i mange år, da vi skulle væk fra deponi men nu skal vi have andre løsninger i spil, siger hun.
Især afbrænding af plast er ikke længere en acceptabel måde at skaffe sig af med det på, da det udleder en masse CO2. I stedet skal affaldet – som regeringen har vedtaget – sorteres ensartet i alle kommuner, så det lettere og bedre kan genbruges.
Hun nævner, at eftersom kommunerne i årtier har ejet husholdningsaffaldet, som de har ansvar for at samle ind hos borgerne, har det været en barriere for en national ensretning af affaldsbehandlingen og dermed udsortering af plast til genanvendelse.
- Men heldigvis har regeringen lyttet til vores anbefalinger i klimapartnerskabet og nu gjort op med denne historiske struktur, siger hun.
Camilla Haustrup Hermansen:- Vi skal reducere klimaaftrykket. Foto: Alex Tran.
Producentens ansvar
Det er både af ideologiske og fornuftsmæssige grunde, at hun presser på for, at den danske affaldssektor kommer i gang med at genbruge mange flere af de materialer og ressourcer, der i dag regnes som affald.
- EU's affaldsdirektiv kræver i fremtiden, at materialer fra emballage genanvendes i langt højere grad, fx skal 50 procent af plast kunne genanvendes i 2025 og 55 procent i 2030. Vi vil som virksomhed gerne gå foran i denne omstilling og hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, så skal hele branchen i gang hurtigst muligt, siger hun. Ingen kan gøre det alene.
- Vi skal alle i gang med at designe emballage, som er nemme at genanvende, og vi skal have kickstartet en grøn genanvendelsessektor i Danmark ved blandt andet at sikre investeringer i øget og bedre affaldssortering og genanvendelse.
- Jeg er stor tilhænger af det kommende producentansvar, hvor dem der har behov for emballage, også får incitamenter til at designe cirkulært, så emballagematerialerne er nemme at genbruge og genanvende. Jeg er også overbevist om, at afgifter kan have en gunstig adfærdsændrende effekt, så vi sikrer at der er den fornødne efterspørgsel i markedet på genanvendte materialer i produkter, siger hun.
Hun fremhæver, at der er store CO2-besparelser ved at bruge genanvendte materialer i stedet for at producere helt nye.
- Hvad angår plast er vi i Europa og for så vidt resten af verden kommet alt for sent i gang med at få sat de rette systemer op, mens aluminium eksempelvis har en genanvendelsesprocent på 89 procent i Danmark og 75 procent af al det aluminium, der nogensinde er udvundet, er stadig i cirkulation, fremhæver hun.
Aluminium er meget energikrævende at udvinde, så ved at genbruge det, sparer man 96 procent energi og hvis energien der bruges tilmed er grøn, så kan materialet blive helt CO2-neutralt over tid.
Ja til at være formand
Camilla Haustrup Hermansen sagde ja til at blive formand for klimapartnerskabet kort efter, hun havde været taler på DIs årsmøde sidste år, hvor Mette Frederiksen præsenterede ideen om de 13 klimapartnerskaber, der samlede interessenterne på hvert enkelt område om at finde løsninger på klimaudfordringen.
- Jeg er meget optaget af cirkulær økonomi og vi har gjort det til en del af Plus Packs strategi at sikre cirkulære løsninger. Det syntes jeg forpligtede, for jeg synes det er en fantastisk mulighed for sikre en grøn omstilling med udgangspunkt i hele affaldssektoren, nævner hun og undrer sig over, at Danmark ikke for længst har sikret sig et producentansvar på emballage.
Klimapartnerskabets vision er, at Danmark i 2030 er verdens førende indenfor cirkulær økonomi.
- På det tidspunkt vil vi kunne genanvende næsten alt og vi vil have en klima- og energineutral vandsektor, forventer hun.
Cyklen på væggen er en kunstgenstand, der er lavet af genbrugt aluminium. Foto: Alex Tran.
Europamestre
Hun synes også, det forpligter at gøre noget i Danmark, fordi vi som forbrugere er europamestre i at skabe affald.
- Det handler ikke kun om emballage men også om vores stigende forbrug generelt i samfundet. Derfor må vi genanvende, hvor vi kan, og vi skal bruge den viden, vi allerede har om udfordringerne på området, det er nu vi sammen skal finde løsningerne, siger hun.
Hun er klar over, at der også både i virksomhederne og hos forbrugerne skal ske en kulturændring, og at politikere skal tage ansvar for at hjælpe den på vej. Offentlige indkøb kan for eksempel være med til at skabe skala i de cirkulære løsninger med grønne krav, der har fokus på genbrug, genanvendte materialer, reparationer osv.
- De store virksomheder er allerede godt i gang, og mange har den fornødne viden til at omstille. Hos små og mellemstore virksomheder – som vores – kan det måske være svært at se, hvad man skal gøre. Det skal vi huske at tage med i ligningen.
- Det er vigtigt at inddrage viden fra alle, for det er tit medarbejderne, der har gode ideer. Her hos os har medarbejdernes ideer medvirket til, at vi har kunnet mindske spildet, og efterhånden, som vi alle lærer at se på affald som noget værdifuldt, som guld, vil det være lettere at arbejde med at sikre at vi også får genbrugt mere af det i en høj kvalitet, siger hun. På Plus Pack er der obligatorisk træning i bæredygtighed og virksomheden har årlige medarbejderdage, og nye medarbejdere kommer på emballageskole og får et bevis på samme måde som de får hygiejnebevis.
- Og i hele den grønne omstilling har Danmark noget meget værdifuldt, nemlig veluddannede, selvtænkende medarbejdere, der kan bidrage med deres ideer, understreger hun.
Markedet er hurtigst
Der er allerede mange kræfter, der arbejder på at gøre plastproduktion mere cirkulær.
- De store supermarkedskæder i Europa har lagt sig i front, så markedet flytter sig hurtigere end politikerne, siger hun og understreger, at hendes egen virksomheds produkter ikke sælger sig alene på prisen men på bæredygtighed og design, og hun tilføjer, at Plus Pack er gået aktivt ind i den europæiske plastikpagt, hvor Camilla er med i styregruppen, netop for at arbejde for en mere cirkulær plastøkonomi i Europa.
Hun er ikke afvisende overfor, at der er produkter, der sælges som mere bæredygtige end plast – for eksempel bambus og træ, men det kræver ofte en grundig analyse at afgøre, om det rent faktisk er tilfældet, for disse materialer kan ofte ikke genbruges når de har haft kontakt med fødevarer.
- Der har været en tendens til, at brunt er godt, altså at bionedbrydelige materialer altid er bedre for klimaet. Det er bare ikke hele sandheden og slet ikke i lande, som har en høj grad af affaldsindsamling. Mange bliver ofte overraskede over fakta, når de lægger følelserne væk, siger hun.
- Men det er rigtigt, at hele vores branche står på en brændende platform, og jo hurtigere vi erkender det og får løst udfordringerne, jo bedre for klimaet, siger hun.