Af Ingrid Pedersen
Fastholdelse er ikke noget for de unge, siger kultursociolog Emilie van Hauen med en vis skepsis. Hun er foredragsholder, forfatter, bestyrelsesmedlem og specialist i unge og deres livsvalg. Hendes pointe er, at de unge er drevet af formål, frihed, fællesskaber og af at forbedre verden, så da TekSam Nyt spørger hende, hvad arbejdspladserne skal gøre for at tiltrække og fastholde de unge, er det tydeligt, at fastholdelse hverken har en positiv klang hos hende, eller hos de unge, der er så eftertragtede på arbejdsmarkedet.
- De vil gerne have en livslang karriere, men ikke nødvendigvis på den samme arbejdsplads. Begrebet fastholdelse duer ikke på en moderne arbejdsplads, siger hun og tilføjer, at ordet har en klang af tvang og ikke-bevægelse. Det er ikke superfedt. Ordet tilknytning spejler meget bedre, hvad de unge er tiltrukket af.
- Igennem deres skoleforløb, har de været vant til at være engageret og bidrage på lige vilkår, og begrebet tilknytning knytter sig til ord som lyst, interesse, forpligtelse og samhørighed, som for mange unge er, hvad der driver dem.
- Samtidig er de meget optaget af fremtiden og af klimaet, siger hun.
Vigtig rolle i familien
De unge er ikke vant til hierarki. Både i skolen og i familien er de vant til at blive hørt.
- De er opdraget i et familiedemokrati, hvor de er blevet inddraget i familiens beslutninger. De har en vigtig rolle og er vant til, at hele familiens behov har betydning. Der er ikke bare en leder, hvis behov er vigtigere end andres, forklarer hun og nævner, at de unge er gode til at skabe relationer, men at de også forventer meget frihed.
- De er vant til at være kreative, skabende og meget fællesskabsorienterede. Det er godt, men det kræver, at ledelsen på arbejdspladsen giver plads til fællesskaber, siger hun og fremhæver, at de unge fungerer godt i selvstyrende teams. Det kender de både fra skolens gruppearbejde og fra deres frivillige arbejde, så de er gode til at samarbejde og tage ansvar og er vant til masser af uformelt samarbejde.
- Så en lille idé til deres kommende arbejdsgivere er at teamhunte i stedet for at headhunte. Man kan opnå meget ved at ansætte en gruppe, der er vant til at arbejde sammen, for de har ofte brug for hinanden, mener hun. Hun er klar over, at det kræver, at man har arbejdsopgaver til dem, men hun hører også arbejdsgivere, der siger, at de slet ikke kan få fat i nok unge, og hun er stødt på arbejdsgivere, der har ansat unge, uden at have konkrete opgaver til dem, og ved at sætte dem fri til at løse et behov, som de unge selv opdager, har firmaet fået et nyt forretningsområde.
Engageret i samfundet
Hun er klar over, at nogle synes, at de unge er selvcentrerede, fordi de forventer, at der bliver taget hensyn til dem og lyttet til dem, men det skyldes, at vi er vant til hierarkiske samfund, hvor den øverste bestemmer.
- Men de unge er trænet til at insistere på, at der er plads til alle, og at man tager hensyn til andre, og den mest fællesskabsorienterede arbejdsgiver vil få glæde af de unge. Det er nemlig dem, som skaber non-hierarkiske arbejdspladser, som i høj grad er med til at skabe fremtidens arbejdspladser, siger hun. Dem, der forstår de unge i dag, har allerede et ben inde i fremtidens arbejdsmarked.
Samtidig er de unge overordentlig engageret i samfundet og i aktivisme.
- Tidligere vurderede man deres engagement på, om de var aktive i politiske partier og medlem af foreninger. Det er de jo ikke mere, men de er meget engageret i samfundets udvikling, understreger hun.
- Og når man kalder dem selvcentrerede, skyldes det også, at de bruger sociale medier meget. Dem er de opdraget med, og igennem dem er de blevet trænet til enten at sætte sig selv eller den sag, de kæmper for, i fokus.
På samme måde har uddannelsessystemet ændret sig. Eleverne bliver testet og vurderet, og hvis ikke man bringer sig selv i fokus, overlever man ikke, siger hun og nævner begrebet ’den halve finger’. Eleverne sidder konstant med en finger halvvejs oppe for at signalere, at de er med, selv om de rent faktisk ikke er det.
Det første job er et chok
I sine foredrag fortæller Emilia van Hauen, hvad man kan gøre for at tiltrække de unge til sin arbejdsplads.
- Man skal først og fremmest tage en ordentlig snak med dem for at forstå, hvad der driver dem, og hvordan de kan motiveres til at arbejde i ens virksomhed. Man skal forstå, hvem de er, hvordan de vil ledes, og hvordan man kan skabe fællesskaber med dem. Og så skal man være klar over, at de vil ændre verden, siger hun.
- Man skal se dem, og man skal lave en ramme omkring dem, så de ved, de hører til, siger hun og tilføjer, at selv om de ønsker frihed, er det vigtigt, at der er nogle på arbejdspladsen, der har ansvaret for dem, og som de kan spørge til råds.
For mange unge er det første job et chok. De er slet ikke vant til et hierarki, og til at ingen er interesseret i deres holdning.
- Man har foregøglet dem noget andet. At de er deltagende og betyder noget. Det har erfaringen fra deres aktivisme vist, og de er ikke klar over, at man skal have nogle års erfaring, før nogen vil høre på én.
Emilia van Hauen siger, at de unges drømme og længsler kan være med til at vise os andre, hvilken vej, vi skal gå. De drømmer især om et liv med mere balance mellem arbejde og det private liv.
- Den materialisme, der prægede deres forældre og ledere, præger ikke på samme måde de unge i dag. Alle går naturligvis ikke kun i genbrugstøj, men de er generelt kritiske, hvis en organisation ikke lever op til det de siger, de gør og vil. Det er ikke tilfældigt, at tiden har skabt en Greta Thunberg, der til en stor FN-konference siger: ’Hvorfor er det os, der skal redde verden, som I har fucked op?’
Emilia van Hauen nævner også, at ganske vist er de unge kritiske og krævende. Men de er også sårbare, og af Deloittes millennial-undersøgelse fremgår det, at 48 procent af generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, somme tider føler sig stresset. Undersøgelsen er foretaget blandt 23.000 unge i 45 lande.
Hun understreger også, at det er vigtigt, at man som leder udfylder sin rolle og er tydelig overfor medarbejderne, og man skal huske, at trivsel og mening for dem er vigtigere end løn.
Emilia van Hauen er en af Danmarks mest kendte og brugte foredragsholdere. Hun har holdt over 1.500 foredrag om emner som: Ungdom- generationer, Køn og Moderne fællesskaber.
Hun er uddannet kultursociolog og arbejder som foredragsholder og forfatter. Hun har skrevet seks bøger og arbejder på en syvende om netop de unge. Den udkommer i august.
Hun er desuden med i flere bestyrelser og har taget CBS’ executive bestyrelsesuddannelse.
Emilia van Hauen: - Når man ansætter unge, skal man forstå, hvem de er, hvordan de vil ledes, og hvordan man kan skabe fællesskaber med dem. Og så skal være klar over, at de vil ændre verden.