Af Ingrid Pedersen
Foto: Victoria Mørck Madsen
Signe Ørom er ekspert i kulturel diversitet og ekspert i at afsløre vores ubevidste bias eller fordomme om andre mennesker.
-Ikke-inkluderende adfærd er svær at spotte, sagde hun på TekSams temadag i København, og netop den manglende inklusion af kolleger med en anderledes baggrund koster dyrt både på den psykiske arbejdsmiljø-konto og på bundlinjen, for hvis ikke arbejdspladsen er i stand til at inkludere medarbejdernes forskelle, går de glip af den diversitetsbonus, der opstår, når mennesker af forskelligt køn, mennesker med handicap, forskellig etnisk eller social baggrund og alder arbejder sammen og bruger hinandens forskelligheder.
Diversitetsbonus betyder, at medarbejdergruppen opnår 29 procent bedre performance, 30 procent mere innovation, bedre fastholdelse på arbejdspladsen, større trivsel og mindre sygefravær.
-Diversitet er en beslutning om at ansætte mennesker med forskellige baggrunde, men inklusion kræver en indsats, sagde hun. Forskellighederne skal bringes i spil.
Der er tre muligheder, når en virksomhed har en medarbejdergruppe med stor diversitet:
*Der opstår konflikter og uoverensstemmelse mellem grupperne
*Hvis én gruppe er dominerende, bliver gruppen alligevel ensartet
*Hvis der sker en effektiv inklusion, bliver forskellighederne en styrke, der giver gevinst.
Erfaringerne fra de deltagende arbejdspladser var bl.a. lange borde i kantinen, så man spiser frokost med flere og ikke kun sin egen lille gruppe, og at mødeformen/ordstyreren sikrer, at alle kommer til orde, at alle har adgang til samme ressourcer og informationer – også dem der arbejder i afdelinger eller lande langt fra hovedkvarteret.
Gemmer sig
Signe Ørum fortalte, at det er en meget almindelig strategi, hvis man tilhører en minoritet på en arbejdsplads at nedtone den del af sin identitet, der er anderledes en flertallets – det gælder for eksempel homoseksuelle, der ofte lægger låg på den del af deres identitet.
-Denne covering af sit sande jeg skaber både stress, sygefravær og manglende selvtillid, engagement og trivsel, nævnte hun.
Hun nævnte også, at man i globale virksomheder skal være opmærksom på, at arbejdspladskulturen og forventningen til kollegerne er meget, meget forskellig fra land til land.
Signe Ørom: - Danmark er det land i verden, hvor man er mindst bange for at blive til grin foran andre.
I nogle lande er det eksempelvis uhøfligt at gå i gang med at løse en opgave, før en leder har forklaret, hvordan man skal gøre, og magtdistancen i forskellige lande er afgørende for, hvordan man samarbejder med sin leder.
-Jeg har hørt eksempler på en udenlandsk medarbejder, der ikke kunne forstå, at en dansk leder ikke havde svar på alle spørgsmål. Det var han vant til, at ledelsen hjemme i Sydkorea havde, så han klagede med den begrundelse, at den danske leder ikke vidste noget som helst, fortalte hun og viste en slide af en undersøgelse fra Time Magazine, der viste, at i de skandinaviske lande vurderes det ikke som betydningsfuldt, at lederen altid kan svare på det, man spørger om. Men i Indien og Kina synes næsten alle, at lederen bør have svar på alt.
En del af problemstillingen kender Kianoush Hansen fra medicinalvirksomheden ACG Biologics, der har mindst 48 nationaliteter ansat. Hun er tillidsrepræsentant for HK’erne og medlem af SU og siger:
-Kulturel diversitet er en styrke, og hos arbejder vi på, at alle bliver hørt og set, for der kommer mange gode ideer fra medarbejderne.
Kianoush Hansen: - Kulturel diversitet er en styrke, og hos arbejder vi på, at alle bliver hørt og set.
Men hun siger også, at mange kolleger ikke kender den danske model og det egalitære danske samfund. Derfor er man måske lidt forsigtig, når man er på arbejde.
Henriette Penter er HR-medarbejder i Schulstad, der også er en arbejdsplads, der er præget af stor diversitet. Sammen med en gruppe kolleger, har hun netop været på et kursus i adfærdsdesign og har lært, at piktogrammer og video er en genvej til vidensdeling.
-Desuden har vi langborde i kantinen. Det betyder, at man under frokosten sidder sammen med flere andre og ikke kun i sin egen lille gruppe, siger hun. Hun nævner også, at sprogkurser er obligatorisk for alle, men at rengøringsmedarbejderne får lov at kommunikere på deres eget sprog, fordi sprogforvirring kan skabe sikkerhedsproblemer. Det er vigtigt, at maskinerne bliver rengjort på den helt rigtige måde og med de rigtige midler.
Deltagerne skulle komme med ideer til en mere inkluderende arbejdsplads.
Gelotofober – og kvinder
Selv om Danmark er et af de lande, hvor flest kvinder er på arbejdsmarkedet, er der udfordringer på det punkt, for kun 6 procent af topcheferne er kvinder, og halvdelen af de største virksomheder har ingen kvinder i deres bestyrelser. Desuden er løngabet mellem mænd og kvinder på 8-16 procent, og 50 procent af alle kvinder har oplevet sexistiske kommentarer på arbejdspladsen, så selv om der er mange kvinder på arbejdsmarkedet, er det ikke en sikkerhed for, at kvinder bliver inkluderet – og respekteret på lige fod med mænd.
Den danske afslappede lattermildhed og ironi kan være problematisk for nogle, der er nye i Danmark. Men vi har selv vænnet os til den, for vi er det land i verden med færrest gelotofober – altså mennesker, der er sygeligt bange for at blive gjort til grin foran andre.
Køn
Signe Ørom forudså også, at vi i fremtiden kommer til at være meget mere opmærksomme på kønsidentitet, for de unge operer med mange flere kønsidentiteter end mænd og kvinder. Mens under én procent af mennesker på 60-70 år identificerer sig som transkønnede – altså hverken mænd eller kvinder.
-Men blandt nutidens unge er det fire gange så mange – altså fire procent – der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, og det er helt sikkert noget, virksomhederne skal forholde sig til i fremtiden, sagde hun.
Henriette Penter: - Vi har lige været på et kursus i adfærdsdesign, og der er meget at lære.