Af Ingrid Pedersen
Da Hannah Maimin Weils datter led af angst, endte det med, at hun måtte sygemeldes i tre måneder. Det var ikke en god løsning, men den eneste mulige. Derfor tog hun, da datteren igen var rask, initiativ til at skabe Pårørende på job.
Hannah Maimin Weil er chefredaktør på Magasinet Arbejdsmiljø, og oprindelig uddannet sygeplejerske. Da datteren blev syg havde hun et chefjob og havde ansvar for 30 medarbejdere. Hun taler åbent om datterens sygdom, for hun forventer, at det kan skabe forståelse for, at man har brug for lidt fleksibilitet på arbejdet, når man skal tage ansvar for sit barn, der har psykiske problemer, for når barnet har det allerværst, tør man jo ikke lade være med at tage telefonen, fordi man ved, det kan være selvmordstruet.
-Vores datter væltede i 3.g, og vi oplevede, at det kom helt ud af det blå. Hun var dygtig og klarede sig godt socialt, og jeg føler selv, vi er en ressourcestærk familie, siger hun. Hun bebrejder ikke sin arbejdsgiver noget, men hun forstår godt, at mange frygter at miste deres job, hvis de er lidt ustabile i en periode, hvor deres barn har psykiske problemer, for at miste sit job kan være begyndelsen til en total social deroute. Og den kan nemt undgås med forståelse og fleksibilitet på arbejdet.
-Vores datter havde det sindssygt dårligt, og skulle have støtte til alt. Nogle gange ringede hun og spurgte, om jeg ville hente hende, og jeg turde ikke lade være med at tage telefonen. Alt – også arbejdsdagen – blev uforudsigelig, fortæller hun.
Efter tre måneder, fortalte hun sin arbejdsgiver om situationen.
-Og der var stor forståelse – i 14 dage, siger hun. Derefter forventede arbejdsgiveren, at hun kunne passe sit arbejde normalt, men det var umuligt.
-Jeg måtte snige mig ud, når jeg skulle tale med min datter, og jeg var simpelt hen bange for at miste mit job. Det ville ikke bare økonomisk være en katastrofe, men jeg havde også brug for det frirum, det var at komme på arbejde.
-Arbejdet var noget, jeg kunne finde ud af. Her var normalt, når alt derhjemme var kaos, siger hun og tilføjer, at man som forældre nemt bliver plaget af skyld og skam og tænker, om man ikke har været opmærksom nok.
Sygemeldt i tre måneder
Selv om familien forsøgte at få hjælp i ungdomspsykiatrien, var der ikke noget, der rigtig passede til datteren.
-Det oplever mange, og så søger de ofte ud i det dyre private system, for man vil jo gerne hjælpe. Og den unge er ofte så udfordret, at det kan være svært at klare et fritidsjob, siger hun.
Efterhånden blev arbejdet et kæmpepres, for hun ville jo gerne præstere det samme som normalt.
-Og jeg havde ikke mod til at sige til min arbejdsgiver, at jeg ikke kunne klare det og bede om en fleksibel løsning, selv om det ville have været bedre, siger hun.
Derfor blev hun sygemeldt med stress i tre måneder.
-Det var den eneste udvej for mig på det tidspunkt, fordi jeg var begyndt at få symptomer på stress. Jeg sov kun få timer, havde hjertebanken og kunne ikke koncentrere mig. Men det kunne være undgået. Hvis jeg var blevet mødt med et: Det er OK, og nogle praktiske foranstaltninger, så jeg kunne arbejde mere fleksibelt, og så ville en sygemelding ikke være nødvendig, siger hun.
I flere perioder havde datteren det fint, og så var moderens sygemelding overflødig, men hun vidste aldrig, hvor længe de gode perioder ville vare.
-I mit tilfælde kunne jeg jo arbejde på andre tidspunkter, hvis vi havde aftalt den fleksibilitet, siger hun og tilføjer, at der selvfølgelig er arbejdspladser, hvor det ikke er muligt. Men hun opfordrer til at få talt om det og finde en fleksibel løsning, fordi de fleste har brug for også at komme på arbejde.
Lav en politik
Hannah Maimin Weil opfordrer til, at Samarbejdsudvalget laver en politik på området. Måske skal den være en del af stresspolitikken, måske skal den være en selvstændig politik. Men det er afgørende, at muligheden bliver italesat. Hun mener, at kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, om man kan få den fornødne fleksibilitet, når det er nødvendigt.
-Det er selvfølgelig forskelligt, hvad man har behov for, så der skal være plads til individuelle hensyn. Det første er derfor, at man tager en samtale, når en medarbejder har et barn eller en ung med psykiske udfordringer. Her skal man tænke på, hvordan man kan hjælpe med de belastninger, som Pårørende på Job har vist går igen hos mange forældre:
*Logistiske
*Praktiske
*Sociale
*Følelsesmæssige
Men hun understreger, at hverken ledelsen eller tillidsrepræsentanten skal være psykologer. De skal hjælpe med det praktiske, så hverdagen kan fungere – både på arbejde og derhjemme. Hun er godt klar over, at nogle virksomheder vil reagere med, at folks privatliv ikke vedkommer arbejdspladsen.
-Men det kan være en dyr holdning, så man har ikke råd til at lade være, siger hun. Dels fordi medarbejdere risikerer at bryder sammen og skal erstattes af en anden. Det kan være dyrt, men samfundsmæssigt er det et stort tab, hvis et ungt menneske risikerer aldrig at komme på fode og få uddannelse eller job. Da det drejer sig om mange unge, vil det samfundsmæssigt være et stort tab – foruden det rent menneskelige, understreger hun.
Forskning på vej
Pårørende på job har fået støtte til et forskningsprojekt, der skal afklare, hvilke konsekvenser det har for forældrene, at deres børn får psykiske sygdomme, for det er jo alvorligt, hvis de mister deres job og deres hjem, siger hun. Hun nævner også, at der heldigvis er stort fokus på, at mange unge mistrives og har psykiske problemer, men der er ikke fokus på forældrene og på, hvilken hjælp, de har behov for. Forældre kan få tabt arbejdsfortjeneste, når de passer syge børn. Men kun til barnet fylder 18. Det er muligt at få hjælp fra en pårørendevejleder i kommunen, men det er ikke et tilbud i alle kommuner. For Hannah Maimin Weil ville det have været en kæmpehjælp, hvis hun havde haft en mulighed for at få hjælp og vejledning, så derfor har hun skabt en indsats, der kan vise vej til rådgivning.
Læs mere
Læs mere om Pårørende på Job her: https://ppjob.dk/ og få inspiration til at lave en politik på området.
Initiativet er støttet af Velliv Foreningen og Trygfonden. TekSams to samarbejdskonsulenter, Jan Lorentzen og Dennis Jensen, er medlemmer af Pårørende på jobs advisory board.
Psykologbesøg på grund af børns mistrivsel
Næsten hver femte gang et medlem i Pensionsselskabet Danica har brugt sin sundhedsforsikring til psykologbesøg, skyldes det mistrivsel eller sygdom hos et barn. Selskabet spurgte i efteråret knapt 1000 pensionskunder, der havde fået psykologhjælp, hvad årsagen var, og 18 procent svarede, at det i betydelig eller i meget høj grad skyldes deres børns sygdom eller mistrivsel. Yderligere 17 pct. svarede, at den årsag havde en lille betydning.
Vi har også spurgt Industriens Pension, men her har de ikke lavet tilsvarende opgørelser.
Hannah Maimin Weil:-Sygemelding er ikke altid den bedste løsning, når man har et barn med psykiske problemer. Det er bedre, hvis virksomheden laver en politik, der giver mulighed for fleksibilitet til barnet, er rask igen, for man har brug for det frirum, arbejdspladsen kan være.