Af Ingrid Pedersen
Mikkel Plykker ville egentlig være politibetjent, og efter nogle år i militæret var vejen næsten banet. Men så kom han til skade med sit knæ, og mens han genoptrænede knæet og ventede på, at det skulle hele, brugte han tiden på at tage grundforløb indenfor metal på TEC i Ballerup.
- Og så fik jeg simpelt hen smag for det, siger han og tilføjer, at det ikke skal forstås sådan, at hans nye heltebillede er en smed.
- Det hænger nok mere sammen med, at løn og arbejdstid er bedre som rustfast stålsmed end som politibetjent, erklærer han.
Han kom i lære hos Alfa Laval i Søborg, hvor han har omkring 25 smede som kolleger. Her er som regel tre lærlinge ad gangen – på tre forskellige niveauer af uddannelsen. Han researchede lidt på, hvilken virksomheder, der kunne være et godt lærested, og hans daværende svigerfar, der kender faget, anbefalede Alfa Laval.
Inden de skrev kontrakt, var han i en uges praktik, så han kunne prøve at svejse, og arbejdspladsen kunne vurdere, om hænderne var skruet rigtigt på. Det er de, og allerede efter et par dage var han klar over, at her ville han gerne uddanne sig.
Lede i skrotbunken
I den uge var der supertravlt, så han fik lov at lave noget, men samtidig var der tid til, at de tog imod ham og viste ham til rette.
- Og så slog det mig, at her er så rent og pænt. Samtidig er maskiner og værktøj i orden, og maskinerne er nye. I modsætning på skolen, hvor meget udstyr er gammelt, og vi somme tider skal lede i skrotbunken for at finde jern og andre materialer, vi kan arbejde med, siger han.
Mikkel Plykker er næsten 30 år gammel og voksenlærling, og når han snakker med andre lærlinge, kan han godt høre, at han har fået en god læreplads, hvor man virkelig lærer noget. Alfa Laval har da heller aldrig oplevet, at en lærling hos dem ikke har gennemført sin uddannelse, og de fleste bliver efterfølgende tilbudt fast arbejde på fabrikken.
Han fortæller, at nogle af dem på skolen, der holder op undervejs, gør det, fordi de har fået at vide, at de ikke skal regne med ansættelse på virksomheden, når de er færdiguddannede.
- Det kan der være mange grunde til. Fx at de ikke mangler folk, men nogle unge føler, at det er fordi de ikke er gode nok, fortæller han og nævner også, at han på skolen hører nogle fortælle, at de bliver brugt til at feje op efter de andre eller lave rutinearbejde.
- Jeg snakkede med én, der ikke havde lavet andet end at bore huller i fire måneder, fortæller han.
- Hos os er der ikke noget, der hedder lærlingearbejde, understreger tillidsrepræsentant Jan Wiinblad, Dansk Metal.
- De får opgaver som alle andre og sendes rundt i hele virksomheden, så de prøver det hele og får forskellige input, siger han. I starten er de tilknyttet bestemte svende.
Work Shop Manager Henrik Francke forklarer, at lærlingene får en uddannelsesplan, og at svendene inddrager lærlingene og lærer fra sig.
- Men vi arbejder jo hen imod selvstændighed, og til sidst får vi ansvaret for vores egne projekter, og undervejs begår vi fejl og bliver måske drillet med dem. Der er jo ingen af os, der undgår at begå fejl, siger Mikkel Plykker og forklarer, at han undervejs har stået overfor en opgave og tænkt: `Det finder jeg aldrig ud af’.
- Her på stedet arbejder vi på samlede projekter. Der er ingen, der bare laver dippedutter, siger Jan Wiinblad, og når det er muligt, er lærlingen med hos kunden, når eksempelvis en pasteuriseringstank skal installeres på et bryggeri.
- Vi tænker, det er godt for lærlingen at se installationen og se, at det projekt, han har arbejdet på, virker, siger Henrik Francke.
Karakterpenge
Hvert halve år bliver lærlingen evalueret på forskellige parametre fx: sikkerhed, kvalitet, at undgå spild, og evalueringen medfører en bonus.
- Og det kan godt være en pæn sjat, siger Mikkel Plykker. Nærmere kommer vi ikke beløbet, som de også omtaler som karakterpenge.
- Evalueringen skal være en god oplevelse, og vi vil jo gerne have, at de biver så dygtige som muligt, siger Henrik Francke. Derfor bliver lærlingene også udlånt til en underleverandør i et par uger, så de kan lære at lave pladearbejde, som de ikke laver hos Alfa Laval.
EUX giver muligheder
Mathias Fisker er 18 år og er også i lære hos Alfa Laval. Han er 1½ år henne i uddannelsen og mangler 3½ år, fordi han har valgt at tage EUX, der kombinerer en faglig uddannelse med studentereksamen. Det forlænger uddannelsen med et år.
- En god mulighed, kalder han det selv, for han var dygtig i skolen, og selv om han ønsker at blive smed, ville han ikke begrænse sine muligheder for senere at læse videre. Han havde egentlig planlagt at blive automekaniker, men under grundforløbet ændrede han mening og valgte at blive rustfast smed.
- Min vejleder havde vist snakket med Henrik (Work Shop Manager hos Alfa Laval Henrik Francke), og anbefalede mig at kontakte ham. Det gjorde jeg og kom i to ugers praktik der, så jeg kunne prøve at svejse hos dem. Jeg behøvede kun et par dage, før jeg var klar over, at her vil jeg gerne være, for det giver mig en god uddannelse. Og så er der god stemning og godt humør blandt kollegerne, siger han
- Jeg har fundet mig godt til rette og er rigtig glad for at være her, tilføjer han og fortæller, at han også har stor respekt for den måde, situationen bliver håndteret på, når man begår fejl.
Han indrømmer, at det var en kedelig historie, for han havde opført sig uheldigt overfor en fremmed svend, som han skulle samarbejde med.
- Jeg havde fucked en opgave op, og det var ham, der sad med lorten, og så var jeg flabet over for ham. Det fandt han sig selvfølgelig ikke i, så jeg måtte give ham en undskyldning.
Og så viste han mig, hvordan man skal gøre arbejdet rigtigt, fortæller han.
Det ærgrer ham, at så mange unge ikke ved, hvad de vil og ikke overvejer en erhvervsuddannelse.
- Man skal bare i gang, og man har jo mulighed for at læse videre senere. Den erfaring har jeg hjemmefra, for min 50-årige far har lige uddannet sig til bygningskonstruktør efter i mange år at have været stenhugger, fortæller han.
Ingen holder op
Henrik Francke siger, at det kan være en udfordring at finde gode lærlinge, der virkelig vil faget, men de har aldrig oplevet, at en lærling hos dem ikke har gennemført uddannelsen. Det gælder også en, der kom fra projekt High Five, der er en hjælp til mennesker med en kriminel baggrund.
De oplever heller ikke pjæk, eller at de unge ikke møder til tiden. Men selvfølgelig er der udfordringer. En ung mand var somme tider så træt, at det kunne gå ud over sikkerheden. Det viste sig, at han havde et andet job ved siden af, hvor han arbejdede om natten.
- Men så tog vi en snak om det, og så gentog problemet sig ikke , siger Henrik Francke.
Jan Wiinblad er glad for at have lærlinge.
- De vil gerne lære, men de udfordrer os også, og sparker lidt til og spørger, hvorfor vi gør tingene på en bestemt måde. De holder os skarpe. Og så er vi jo forpligtet til at uddanne nogle, så vi har kolleger i fremtiden, siger han og nævner, at alle bruger computere i deres arbejde.
- Og når noget kikser, må vi have hjælp af lærlingen. Der er de bedre end os, nævner han.
På Alfa Laval bliver lærlingene inddraget i alle opgaver og får efterhånden deres egne projekter, fortæller Jan Wiinblad, Henrik Francke og lærling Mikkel Plykker.
Mathias Fisker var desværre ikke til stede, da vi tog billeder
Mikkel Plykker ville egentlig være politibetjent, men til sommer er han udlært rustfast stålsmed hos Alfa Laval i Søborg
……………
Mikkel Plykker har arbejdet på dette projekt – et apparat, der bruges til inddampning af fiskeolie om bord på et skib.
Jan Wiinblad: - Hos os findes der ikke lærlingearbejde
Henrik Francke: - Vi vil jo gerne have, at de unge bliver så dygtige som muligt.