Af Ingrid Pedersen
Anne Görlich og Mette Lykke Nielsen forfalder ikke til flosklen om, at det er samfundets skyld, når de forklarer, hvorfor unge mistrives. Men de to forskere peger alligevel på, at forandringer i samfundet er medvirkende til, at unge lider af depressioner, mismod og dårlig trivsel.
De er begge lektorer på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Anne Görlich er medforfatter af bogen Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet, der udkom i efteråret.
Mette Lykke Nielsen er projektleder for et stort forskningsprojekt om unges mentale trivsel i deres første job, og Anne Görlich er i gang med en undersøgelse af, hvordan det er at være ung på en erhvervsuddannelse set i lyset af at 45 procent af de unge falder fra. Både deres egen og andre forskning viser tydeligt, at det står skidt til med mange unge, men heldigvis fungerer flertallet fint.
Problemet er, at dem, der mistrives i barne- og ungdomsårene og har svært ved at følge med, også er i større risiko for at mistrives på arbejdsmarkedet.
Accelerationssamfundet
Det er ikke kun de unge og ikke kun i Denmark, der er øget stress og mistrivsel. Men i Sydeuropa skyldes problemerne bl.a. stor ungdomsarbejdsløshed, og at det er svært at komme ind på en arbejdsplads.
- Siden 2005 har WHO konstateret en stigning i antallet af psykiske lidelser og kaldt det et samfundsproblem på niveau med kræft, siger Anne Görlich. Hun har studeret udenlandske forskeres resultater, men kun selv beskæftiget sig med Danmark, og hun siger, at det handler om tempo i det hun kalder accelerationssamfundet.
- Der skal hele tiden presses mere ind, man skal nå mere, siger hun og nævner, at reformer og forandringer på uddannelsesområdet – herunder i folkeskolen – betyder, at man skal lære mere – hurtigere.
- I uddannelsessystemet oplever man, at der er et politisk ønske om at presse flest muligt igennem, og at de skal være så dygtige som muligt, siger hun.
Hun fremhæver også, at mange, mange flere i dag går i gymnasiet. Der er tale om cirka 70 procent af en årgang, og samtidig er niveauet steget.
- Skolesystemet er præget af læringsmål, test og elevplaner. Alt dette orienterer eleverne sig imod. De skal kunne det hele, og det betyder noget i undervisningslokalet, så strategien for den enkelte elev er, at lærerne får øje på én.
Det giver sværere vilkår for ’bare’ at være et menneske, siger Anne Görlich om de unge, der bliver mødt med konstante performancekrav, og som nu er ved at etablere sig på arbejdsmarkedet.
De to forskere peger også på, at de unge allerede i folkeskolen oplevede fokus på test og læring.
Anne Görlich er i gang med at undersøge nogle af årsagerne til det store frafald på erhvervsuddannelserne, som kan have stor betydning både for de unge og for erhvervslivet, som mangler dem. Også her er der tale om store, samfundsmæssige forandringer, og at alt skal gå hurtigt. Der er simpelt hen ikke ekstra tid til de elever, der har brug for lidt mere tid, siger hun og det kan være medvirkende til at nogle unge vælger uddannelsen fra.
Tavshedskultur
Mette Lykke Nielsen fremhæver, at der sker meget i begyndelsen af et ungt menneskes lærlingeforløb.
- På uddannelser er der naturligvis fokus på lærlingenes læring, og det er der ikke nødvendigvis på lærlingenes lærepladser. Her er der en produktion, der skal opretholdes, og en eksisterende praksis som den unge må tilpasse sig, siger hun. På nogle lærepladser forsvinder fokus på den enkelte elevs læreproces.
- Tidligere undersøgelser har vist, at man som lærling kan blive mødt af en tavshedskultur, hvor feedback og dialog ikke er i centrum. Det kan være svært for en lærling, der er vant til at få feedback, og som kommer fra et uddannelsessystem med inddragelse og involvering, siger hun, og minder om, at flertallet af nutidens unge er vant til at blive inddraget og hørt. De er vant til demokratiske, ligeværdige relationer.
- Men når man er ny på en arbejdsplads, vil mange unge ikke råbe op eller gå imod den eksisterende praksis, siger hun.
Mette Lykke Nielsen nævner også tendensen til psykologisering, og at de unge vender deres problemer indad.
- Nogle nævner også konkrete arbejdsmiljøproblemer. Fx chefer, der råber ad dem, at der ikke er en arbejdsplads til dem, og at der mangler oplæring og uddannelsesplan. Men de fleste unge protesterer ikke, selv om forholdene ikke altid er i orden, så de tilpasser sig og gør arbejdet så godt, de kan.
Anne Görlich nævner et eksempel med en ung gut, der havde en rigtig dårlig læreplads. Mesters opførsel grænsede til krænkelse. Til sidst gik han til lægen med symptomer på stress, men det betød ikke, at forholdene blev bedre, for det forholder lægen sig jo ikke til.
- Heldigvis fik han en ny læreplads, som han var glad for. Men sagen er, at omgivelserne ser det som et psykisk problem – ikke som det arbejdsmiljøproblem, som det faktisk er, siger hun.
Mette Lykke Nielsen nævner, at når man kommer fra skolen til en arbejdsplads, skal man have tid til at være ny og til at finde sig til rette. Det er ikke nødvendigvis en selv, der er noget galt med, selv om det ikke går så godt i begyndelsen.
Nogle lærlinge oplever at komme på en arbejdsplads med høje produktionskrav og tidspres, hvor ingen introducerer dem eller oplærer dem. De nævner begge, at det er sådan noget, virksomhedernes arbejdsmiljøudvalg eller SU kan arbejde med, så der bliver taget hånd om lærlingene.
- Arbejdsidentiteten betyder meget for os alle. Den er en betydningsfuld del af selvbilledet, og derfor rammer det ekstra hårdt, hvis man som lærling ikke kan leve op til egne eller andres forventninger, siger Mette Lykke Nielsen og understreger, at mange unges råd til arbejdsgiverne er, at de skal få nye, unge medarbejdere til at føle sig velkomne og høre til. Det er helt centralt, at man får tid til at være ny, men samtidig får mulighed for at vise, at man gerne vil bidrage.
- Det er supervigtigt, at arbejdsgiveren forstår, at man ikke skal overlade unge til sig selv i begyndelsen. Kollegerne skal også være opmærksomme på, at de har en at spise frokost med, og hvis de er på en stor arbejdsplads, hvor de er rundt i forskellige afdelinger, er det vigtigt, at der er én person, de har en særlig relation til, og som de kan spørge til råds.
Sådan har de gjort
Mette Lykke Nielsens undersøgelse ’Unges mentale trivsel i første job’ er foretaget på den måde, at Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har fulgt 3.700 unge hvert tredje år fra de fyldte 15 til de fyldte 28 og er ved at være etableret på arbejdsmarkedet.
De unge har udfyldt spørgeskemaer, og forskerne har kunnet studere deres indgang til arbejdslivet og betydningen af mental trivsel gennem ungdomsårene. Forskerne har på den måde kunnet undersøge betydningen af de unges midlertidige ansættelser og arbejdsmiljøbelastninger.
Forskerne fra CEFU har desuden foretaget dybdegående interviews med 50 unge i deres første job og fået deres egen forklaring på de udfordringer, de mødte i deres første job.
Hør mere:
Center for Ungdomsforskning har lavet en serie podcasts om de unge og deres vanskeligheder.
Mette Lykke Nielsen og Anne Görlich har på Center for Ungdomsforskning forsket i årsagerne til unges mistrivsel.
Mette Lykke Nielsen: - Det rammer ekstra hårdt, hvis man som lærling ikke kan leve op til egne eller andres forventninger.
Anne Görlich: - Der er en tendens til psykologisering, og til at de unge vender deres problemer indad.