Husk danskundervisning

Af Ingrid Pedersen

Mange danske virksomheder vil i den kommende tid ansætte ukrainske flygtninge – eller en flygtning fra et andet land.

Cabi, der er et nonprofitvidenshus, der er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, er vant til at hjælpe særlige grupper med at komme ind på arbejdsmarkedet og har en række forslag og værktøjer til, hvordan man tager imod en flygtning på arbejdspladsen.

Og Cabi minder om, at en person, der har vandret gennem syv lande på 25 dage for at komme i sikkerhed, nok også kan lære at svejse. Flygtninge har ofte mange ressourcer, selv om det danske sprog ikke er en af dem.

Seniorkonsulent i Cabi, Trine Thomsen, siger, at det specielle ved de ukrainske flygtninge er, at der er usædvanligt mange kvinder og børn, men få mænd. Ukrainerne kommer fra et land med et højt uddannelsesniveau og en høj erhvervsfrekvens for kvinder. 60 procent af ukrainske kvinder arbejder. Til sammenligning var det kun 48 procent af bosniske kvinder, der kom hertil i stort tal for 25 år siden, der havde været på arbejdsmarkedet.

- Det vigtigste er selvfølgelig at tage godt imod sin nye kollega, forklare tingene og forstå, at det kan være svært at forstå det hele første gang, man får det forklaret, siger Trine Thomsen. Hun anbefaler også, at man tildeler en kollega opgaven at være ’buddy’ eller mentor for en nytilkommen, så vedkommende altid ved, hvem hun er velkommen til at bede om hjælp hos.

Hun foreslår også, at man, hvis opgaven gør det muligt, arbejder sammen med den nye kollega, så man kan snakke om opgaven undervejs og på den måde styrke sproget.

Hun foreslår også, at man på arbejdspladsen forbereder sig på, hvordan man vil tage imod den nye kollega, og hvem der har ansvaret.

Foto: Cabi

Alene med børnene

Det er som regel kvinderne, der har den primære omsorgsopgave, når en familie flygter til et nyt land.

- Men i tilfældet med ukrainerne, er kvinderne alene med børnene. Derfor kan det være nødvendigt at tilrettelægge arbejdet, så det passer med skole og daginstitutioner, siger hun og minder om, at det modsatte problem også kan opstå, fordi de vil arbejde mere.

- Måske er kvinderne vant til at arbejde mere end 37 timer, og de er også villige til at gøre det i Danmark. Man skal sige til dem, at det skal de ikke i Danmark. Det er i orden kun at arbejde det antal timer, der er aftalt i overenskomsten, siger hun og tilføjer, at både ukrainere og andre flygtninge har et andet billede af arbejdslivet, end danske medarbejdere har.

- Ofte er de ikke vant til at stille krav eller vant til at stille spørgsmål. Netop derfor, er det en god idé at de får en mentor, som de ved, de kan henvende sig til, siger hun.

Sprogundervisning er vigtigt

Både kolleger og arbejdsgivere skal være opmærksomme på at gøre en ekstra indsats i begyndelsen.

Hun fremhæver også, at ukrainere ikke er vant til et samfund, der er så digitaliseret som det danske.

- Derfor kan det være en idé at hjælpe dem med sådan noget som e-Boks og andet, der ligger udenfor det, man normalt hjælper en kollega med, eksempelvis at forklare dem ting, vi tager for givet, såsom at forklare, hvorfor man skal være med i en personaleforening og betaler til en gavekasse, siger hun og opfordrer til, at prioritere danskundervisning, for selv om det er højt prioriteret, at de skal ud på arbejdsmarkedet, er det afgørende på længere sigt, at de fra begyndelsen får et grundigt kendskab til dansk. 

- Rockwool Fondens forskning viser nemlig, at hvis man skal fastholdes på arbejdsmarkedet på længere sigt, er et godt kendskab til dansk afgørende, forklarer Trine Thomsen.

Cabi anbefaler også, at man installerer en gratis oversættelsesapp – fx Google Translate - på sin smartphone. Den er en stor hjælp, når man skal forklare noget og er nemmere end en ordbog.

De bløde emner

En af de virksomheder, der har glæde af, at nye udenlandske kolleger har en mentor, er Hammel Furniture. Her har de for tiden to mentorer, der har gennemgået en mentoruddannelse.

- Det fungerer godt, siger produktionsdirektør Jacob Helweg. Han møder selv alle nye medarbejdere og instruerer dem i det, der har med ledelsen af gøre.

- Men mentorerne fortæller om de mere bløde emner, og de får den fornødne tid til både at fortælle de nye kolleger om arbejdspladsen og om andre ting, for eksempel hvordan man skal søge om feriepenge, og hvordan man bruger e-Boks, siger han.   

En vej til helbredelse

- Og det er rigtigt, at det kan være en del af helbredelsen at komme på arbejdsmarkedet, for hvis man bare sidder derhjemme, har man alt for god tid til at tænke på sin fortid og det, man har mistet, siger hun.

Hun understreger også, at der er mennesker, der er så traumatiserede på grund af tortur, forfølgelse og langvarige fængselsophold, at de reelt ikke kan arbejde.

- Men det er en drøm for de fleste, og for mange er det vigtigste overhovedet at få et arbejde, for jobbet har været en vigtig del af deres identitet.

For mange lykkes det, men dem, der kommer i behandling hos bl.a. Oasis, er meget hårdt ramt, og de har ikke altid de kompetencer, der matcher det danske arbejdsmarked.

- Hvis du har været jurist, journalist eller virksomhedsejer, kan du ikke altid få job på samme niveau i Danmark, fordi din alder, dit helbred, din jobidentitet, dit sprogniveau og din uddannelse ikke altid kan matches til det danske arbejdsmarked, siger hun.

Åbenhed og opmærksomhed

Hun anbefaler virksomhedspraktik som en god indgang til arbejdsmarkedet, men det kræver særlig opmærksomhed fra kolleger og ledelse, for nogle har svært ved at møde nye mennesker.

- Derfor er det vigtigt at være åben, gennemsigtig og imødekommende og gøre opmærksom på, at det er i orden at bede om hjælp, når der er noget, man ikke forstår. Det er også vigtigt at forklare, at det ikke er en katastrofe at begå fejl, siger hun.

Desværre oplever nogle, at praktikken ikke fører til et fast job, og det er et stort nederlag – specielt, hvis det sker flere gange. Rummelighed og tid er ofte nødvendigt, og en mentor er en god idé, for så ved man, at der er én, der har tid og lyst til at forklare det, man ikke forstår.

Selv om mange ikke får deres drømmejob i det danske samfund, er der mange der finder et andet job, som de bliver glade for. Hun nævner bl.a. en afghansk flymekaniker, der har fået job i et værksted, en kvindelig syrisk revisor, der var gennem IGU (integrationsgrunduddannelsen), nu er kontorelev, og en irakisk farmaceut, der arbejder i et bageri. Andre opgiver at få job i egen branche og åbner egne små rengøringsfirmaer eller take away-barer.

- Fælles for dem alle er, at det er vigtigt at komme i arbejde, så de er fri for at være økonomisk afhængige af kommunen, siger hun.  

Tanja Weiss har endnu ikke mødt ukrainere i sit arbejde. Måske fordi de er kommet hurtigt afsted og ikke har de same traumer, som mennesker, der har været udsat for tortur gennem lang tid.

Rehabilitering og behandling på Oasis er kun en mulighed for borgere i Region Hovedstaden, men flere steder i landet findes der behandlingsmuligheder for traumatiserede eller PTSD-ramte flygtninge. Man skal henvises gennem sin egen læge.